Flakkebjerg Skolemuseum
Elever på besøg, der prøver at gå i skole, som det var engang
I år 1904 gik man i skole: Om vinteren fra kl. 9.00 til 14.30. Om sommeren fra kl. 8.00 til kl. 14.00 Der var kun undervisning hver anden dag (mandag, onsdag og lørdag). Fag (timer om ugen) Dansk 8 timer Bibelhistorie 2½ time Skrivning 2 timer Anskueligheds undervisning 3½ time Sang 1 time Regning 3 timer I alt 20 timer
Kuglerammen blev brugt til regning
Kort til geografi
En skoledag kunne se sådan ud:
Inden børnene kom til skole, havde mange hjulpet til hjemme fra kl. 5.
om morgenen.
Først var det tid til morgensang, hvor man sang salmer og bad en bøn.
Bibelhistorie; Gjorde fru Nielsen meget ud af. Hun sagde:" hun nok stjal
'lidt' tid fra de andre fag".
Dansk; Nogle læste højt og andre lærte at skrive efter en bog.
Frikvarter; Eleverne legede i gården (sanglege, fanger).
Geografi; Eleverne lærte om byerne i Danmark. Måske lærte man byerne på
Fyn udenad. Det var næsten kun om Danmark der blev undervist i.
Historie; De lærte om Danmarks ældste historie.
Spisefrikvarter; Der blev spist madpakker.
Skrivning; De øvede sig først på tavle med griflen, så kunne man skrive
i hæfte med pen og blæk.
Regning; De havde altid tabeller for, og eleverne lærte at regne i
hovedet.
Eleverne stod ret ud for deres pult, når de skulle høres i alle fag. Der
blev gjort meget ud af, at eleverne skulle lære udenad.
NB! Gennemgangen af skoledagen kan bruges som rettesnor, hvis I vælger
at besøge museet og gennemføre en undervisning som den foregik engang.
Kontakt museet for nærmere aftale (se under åbningstider).