Sorø Museum Slagelse Museum Skælskør Bymuseum Vikingeborgen Trelleborg Flakkebjerg Skolemuseum Skovsgård Bageri Museum Oversigtskort

Formidling på Vikingeborgen Trelleborg

Med oplevelse, aktiviteter og indlevelse i højsædet.

Foto: Skolelejr

Trelleborgs formidlingstjeneste tilbyder lejrskoleforløb, undervisning og seminarer for bl.a. børn og unge, der ønsker at bo på Kong Harald Blåtands borg i flere dage.Individuelle arrangementer tilbydes også familier, virksomheder og andre grupper.

Ønsker I undervisning en enkelt dag kontakt venligst Sydvestsjælland Museums Skoletjeneste - Kulturkørekortet, der tilbyder gratis undervisning til børn og unge i kommunale skoler og daginstitutioner fra Sorø og Slagelse kommuner. Kommer I fra det øvrige Danmark, betales der for de enkelte undervisningsforløb.

Hvis I vælger at være på Trelleborg i flere dage, tilbyder vi forskellige aktiviteter de enkelte dage. Et ophold for en skoleklasse kan forløbe således: Efter gruppens ankomst og indkvartering på Trelleborg, får I en rundvisning på det historiske område, hvor I hører om livet i vikingetiden og vikingeborgens historie. Resten af forløbet udspiller sig i den rekonstruerede vikingelandsby Slagløse. Her iklædes deltagerne vikingetøj, og dagens praktiske aktiviteter kan begynde.

De aktiviteter vi tilbyder, tilpasses holdets størrelse, kønsfordeling og alder, men typiske eksempler på aktiviteter er smedning, bueskydning, læderarbejde, spydkast, krigertræning, planteindsamling, garnfarvning, tinstøbning, rune-ristning m.m.
I opholdet indgår frokostmåltider, som deltagerne selv tilbereder i løbet af formiddagen. Ved flerdagesophold kan deltagerne overnatte i et rekonstrueret hus fra vikingetiden.

Et ophold i skolelejren koster fra 150,- kr. pr. deltager pr. dag og fra 175,- for deltagere med særlige behov. Der opkræves et tillæg pr. deltager ved overnatning på 25,- pr. nat.

Forudgående pladsbestilling er nødvendig.

Bestilling sker i museets kontortid, tirsdag til fredag kl. 10 - 16 på tlf. 58 54 95 06

Ret til ændringer forbeholdes

 


Sydvestsjællands Museum er tilknyttet Åbne Samlinger - et netværk af museer og arkiver på Sjælland og Lolland-Falster