Vikingeborgen Trelleborg

De første handelsbyer
Før vikingetiden boede man på spredte enkeltgårde eller i små
landsbyer. Med vikingetiden, hvor byerne blev grundlagt,
boede man nu også i byerne. Flere af byerne opstod, hvor der
tidligere havde været kult- og tingsteder. Den tidligste by i
Danmark er Ribe, der blev grundlagt omkring år 710 og voksede op
omkring en markedsplads. Markedet lå ned til Ribe Å, hvorfra man
kunne sejle varer ud til Vesterhavet.
Hedeby ved Slesvig fjord var et andet handelscentrum i Danmark. Hedeby blev hurtigt en stor by, der husede mere end tusind faste indbyggere. Der blev opført en forsvarsvold uden om byen, der skulle beskytte byens handlende mod overfald. Alligevel blev Hedeby udsat for adskillige plyndringer og afbrændinger. Den lidt yngre by Århus var, ligesom Hedeby, omgivet af en vold. Både Ribe, Hedeby og Århus fik i løbet af 900 årene bispesæder, og byerne havde en fremtrædende position allerede før årtusindskiftet.
De kongelige byer
Omkring årtusindskiftet fremskyndte Kong Svend Tveskæg og senere
Kong Knud den Store anlæggelsen af nye byer. Byerne stod under
kongens beskyttelse og måtte til gengæld for denne beskyttelse,
betale skat af byens handel,
og to gange årligt en leje til kongen. Byerne Ringsted og Slagelse
er gode eksempler herpå. Slagelse har været en kongelig by i den
sidste del af vikingetiden. Knud den Store slog mønt i byen i 1020.
Skt. Mikkels kirke dateres også til denne periode
