Kilder til vikingetiden

Hvor ved vi det fra?
Vores viden om den skandinaviske vikingetid bygger på en lang række forskellige kilder. Arkæologer, historikere, biologer,
sprogforskere, geologer og andre har igennem egen og fælles forskning bidraget til den viden, vi har om vikingernes verden.

Arkæologi
Der bliver ofte fundet nye arkæologiske spor efter viking-erne rundt omkring i Europa. Det er f.eks. spor efter vikingernes
byer, boliger eller grave. Ofte er det helt almindelige hverdagsgenstande, men sammen med de øvrige fund fra arkæologiske udgravninger hjælper de forskerne til at tegne et stadig mere nuanceret billede af vikingernes samfund.

Igennem de sidste tredive år har den eksperimenterende arkæologi vundet frem. Ved at bruge vikingernes byggetek-nikker og rekonstruktioner af deres værktøj, har arkæolog-erne fået bedre indsigt i vikingernes levevilkår, og hvordan bl.a. vikingernes skibe og huse fungerede.

Vikingernes skriftsprog
Runerne var vikingernes skriftsprog og i vikingetiden anvendte
man den såkaldte 16-tegns futhark. De fleste indskrifter
er korte meddelelser, der er indridset på genstande af f.eks. træ og ben eller på store sten. Teksten på rune-stenene beskriver ofte hvilke besiddelser og gerninger, den afdøde ejede eller udførte. Runestenene bliver derved en kilde til forståelse af sociale bånd, besiddelser og begiven-heder.

Samtidige kilder
I Skandinavien var der ikke nogen boglig tradition. Det var der derimod i det kristne Vesteuropa syd for den danske grænse. Blandt de vigtigste kilder vi har til forståelse af vikingernes liv og samfund, er således udenlandske historikere,
missionærer og andre gejstlige, der beskriver deres møde med folkeslagene i Norden. Vigtige er især Ansgars og Adam af Bremens beretninger.

Saxo og Sagaer
De islandske sagaer er næsten alle nedskrevet i 1200-tallet. Sagaerne omhandler perioden fra Islands kolonisering og frem til efter kristningen omkring år 1000. De udgør en stor og meget vigtig kildegruppe til forståelse af vikingernes dagligliv, juridiske system, samfundsidealer osv. Et andet
kendt skrift er forfattet af Snorre Sturlasson. I sit værk Heimskringla beskriver Sturlasson bl.a. koloniseringen af Island.

I Danmark skrev Saxo danernes historie omkring år 1200. Hans berømte krønike var bestilt af ærkebiskop Absalon, og værket bærer kraftigt præg af hans politiske stillingtagen.
Fælles for både sagaerne og Saxos krønike er, at de er skrevet godt to hundrede år efter de begivenheder, som de beskriver. Dette giver naturligvis problemer for deres værdi som kilder til vikingetiden.