Vikingernes skibe

Ikke uden grund er vikingernes skibe blevet symbol på vikingetiden.
Skibene gjorde det muligt at rejse overalt i den kendte verden - fra den nordamerikanske kyst i vest til Bagdad i øst – enten for at føre krig, plyndre, handle eller bosætte sig.

Konstruktionen
Vikingeskibene var klinkbyggede med overlappende bord (planker), der var samlet med jernnagler. Tømmeret blev fremstillet ved at kløve de store egestammer og derefter bearbejde dem med økser. Herved bibeholdt man træets fleksibilitet, og skibene blev smidige og kunne vride sig i bølgerne. Riggen bestod af et stort rektangulært sejl – et såkaldt råsejl. Under gunstige forhold kunne skibene sejle op i mod 10 knob, ca. 18 km. i timen. Råsejlet fungerede bedst, når vinden kommer ind fra siden eller agten fra. Hvis man skulle sejle mod vinden, måtte man krydse sig frem.

To typer skibe
Vikingeskibene kan inddeles i to hovedtyper: Krigsskibe og handelsskibe. Krigsskibene var lange og smalle, og kunne drives frem både med sejl og årer. De egnede sig godt til at blive roet, og kunne manøvreres frit i en kampsituation.
Riggen kunne lægges ned, og med den flade bund kunne skibene komme hurtigt og forholdsvis uset ind på de fjendtlige strande.

Handelsskibene var kortere og bredere, og blev drevet frem med sejl. De var ikke lige så hurtige som krigsskibene, men kunne til gengæld rumme en større last. De mindre handelsskibe blev brugt i de indre danske farvande, mens de store havgående fragtskibe uden problemer kunne sejle under
de barske forhold i f.eks. Nordatlanten.