Veje og landtransport

Det stigende behov for transport
På grund af den stigende samhandel og den mere avancerede samfundsstruktur steg behovet for færdsel over land stærkt igennem vikingetiden. Transporten til hest og i vogn over land var langt mere langsommelig og besværlig, end hvis man sejlede.
I perioder med hård frost kunne transporten også foregå på ski og skøjter eller med slæder. Igennem vikingetiden blev behovet for broer og veje større.

Jyllands hovedvej
Jyllands langsgående hovedvej, der senere er blevet kendt som Hærvejen eller Oksevejen, løb langs den jyske højderyg. Således kunne man undgå de fleste åer og vandløb. Fra Hærvejen udgik der mindre sideveje til de jyske byer, der ikke som nu var direkte forbundet.

Haralds broer
De vigtigste vidnesbyrd om vikingernes vejnet ses ved opførelsen af broer og dæmninger, der lettede landtransporten
og knyttede landet tættere sammen. Det mest imponerende af disse byggerier er broen over Vejle ådal i Ravning Enge nær Jelling. Den er godt 700 meter lang, 5,5 meter bred og det samlede egetræsforbrug har været kolossalt. Dendrokronologiske undersøgelser har vist, at broen er opført omkring 980 dvs. samtidig med Trelleborg. Broen er formentlig blevet opført af Kong Harald Blåtand og har givetvist indgået i den samme generelle militære oprustning og kongelige magtdemonstration, som Trelleborg også var en del af. Broen ved Ravning Enge har ligesom Trelleborg kun fungeret i en begrænset periode.

Tegning: Udsnit fra vej i Wollin ca. år 950
Udsnit fra vej i Wollin ca. år 950