Bevaringscenter Næstved

Analyser

Røntgenfotografering
Bevaringscentret har eget røntgenanlæg. Med det kan vi lave røntgenoptagelser af alle typer genstande, næsten uanset størrelse.
Når det drejer sig om arkæologiske genstande, kan vi bestemme, hvilken genstand, vi har med at gøre, om genstanden er ornamenteret, eventuelt med andre metaller. Røntgenbilledet kan også afsløre skjulte opbygninger af nyere tids genstande, og på malerier kan vi i mange tilfælde afgøre, om der er ældre motiver under det synlige.

Fiberanalyser
Analyse af tekstilfibre er afgørende for valget af konserveringsmetode. Analysen foregår dels kemisk, dels mikroskopisk.

Farvesnit og farvetrapper
På bemalede genstande som møbler, paneler og gerigter kan det være ønskeligt at vide, hvor mange lag, og hvilke farver, der er i tidens løb er blevet påført. Den viden opnås enten ved at analyse et udtaget tværsnit af farvelagene i analysemikroskop, eller ved at lave en farvetrappe på genstanden, hvorved alle lag bliver synlige for det blotte øje.