Museerne foretager udgravninger i deres ansvarsområde. Bevaringscentret rådgiver arkæologerne om opbevaring og håndtering af genstandene under udgravningen, og vi modtager efterfølgende en stor mængde genstande, som skal konserveres.
![]() |
Kufisk sølvmønt, 8-900 årene, |
I jorden nedbrydes genstandene i en langsomt fremadskridende
proces, så længe vi mennesker ikke bryder ind med overgødning, sprøjtning og
jordarbejde.
Ved udgravning bringes genstandene op i et andet klima, hvor temperaturen og
ilttilgangen er anderledes. Det medfører, at den hastighed, hvormed
nedbrydningen sker, øges kraftigt. Derfor er det vigtigt, at vi så hurtigt som
muligt kan tage hånd om de udgravede genstande.
Vores håndtering starter allerede under udgravningen, hvor vi så vidt muligt
deltager med feltkonservering, men lader det sig ikke gøre, tager vi hånd om
genstandene, når de bringes ind til Bevaringscentret.