Benjamin de Murashkin (f. 1981)

Benjamin de Murashkin (f. 1981)

Komponisten Benjamin de Murashkin (1981) er i den grad i vælten. Hans musik fascinerer med en egenartet fusion mellem det intuitive og det formstærke, et tonesprog som indeholder elementer fra både den klassiske tradition og fra forskellige popgenrer. Copenhagen Phil har, efter at have spillet hans orkesterværker LOGOS (2010) og Koncert for trombone (2013) udvalgt de Murashkin som ”huskomponist” fra 2015 og et par år frem. Den unge komponist er født i Danmark, men flyttede til Australien som ét-årig og boede der i 21 år før han flyttede tilbage til Danmark, hvor han studerede komposition ved Musikkonservatoriet i København. 2016 bliver året for hans Klaverkoncert (til Katrine Gislinge) og hans første Symfoni, begge værker bliver uropført af Copenhagen Phil. Så der er al mulig grund til at lykønske Ensemblet med, at Murashkin også har fundet tid til at komponere en Kvintet for fløjte, strygetrio og harpe.