Den gamle Købmandshandel

Koebmand _intro

Købmandshandlens interiør

 

Du træder ind af døren, og en aromatisk duft af kaffe rammer dig. Du er rejst 50-60 år tilbage i tiden. Her er ingen indkøbsvogne eller selvbetjening, men søde og behjælpelige kommisser, der betjener dig efter de gamle principper om god kundeservice.

 

Den gamle Købmandshandel er et levende museum, bygget op omkring det autentiske inventar og varelager fra Skottemarke Købmandshandel, som lukkede i 1987.

 

Nye og gamle varer

Hos Den gamle Købmandshandel kan du blandt meget andet købe nymalet kaffe, the, honning, fletkurve, gammeldags bolsjer, brun sæbe, sæbespåner, dåser, petroleumslamper, keramik, gammeldags legetøj, byggryn og julepynt.

 

Udvalgte varer fra Skottemarke Købmandshandels restlager, som blev indleveret til museet sammen med inventaret, er udstillet i butikken mellem salgsvarerne.

 

Boghjørnet

I tilknytning til købmandshandlen er der et lille hjørne med bogudsalg, hvor du i ro og mag kan studere de mange bøger om forskellige lokalhistoriske emner. Her sælges for eksempel Kulturmindeforeningens årlige udgivelser og de populære hjerteflettebøger, bøger om Nykøbing Slot, polsk indvandring og historisk madlavning.

 

Koebmand _bogcafe

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Købmandshandlens historie
Købmandshandlens åbningstider

Åbningstider:
Mandag: lukket
Tirsdag - fredag: 10-16
Lørdag: 10-14