Fotogrammetri: en revolution indenfor dokumentation af arkæologisk registrering

Arkæologer i udgravning

 

Når arkæologer blotlægger forhistorien, kommer en verden til syne, som ikke har set dagens lys i hundreder til tusinder af år. Oftest optræder vores forhistorie som mørke konturer i jorden og er levn efter bygningskonstruktioner, nedgravninger og andet. Det er et indgreb i vores fælles forhistorie, som desværre også bliver ødelagt.  Simple anlæg, oftest kaldet stolpehuller, altså aftryk i jorden, hvor stolperne fra bygninger engang stod, registreres i fladen vha. digitale opmålingsapparater og foregår ganske hurtigt og ukompliceret. Mere komplicerede lag og andre konstruktioner i profil tegnes på papir og gemmes på den måde til eftertiden. Komplicerede scenarier stiller store krav til tegneren, da vedkommendes gengivelse af situationen er en subjektiv fortolkning, og det er i den forbindelse, at en større detaljerigdom er at foretrække.

 

En hård medfart

Da vi startede udgravningerne på Femernprojektet i den inddæmmede fjord ved Syltholmen, Rødbyhavn, stod det hurtigt klart, at der var store, for ikke at sige enorme, mængder bevaret organisk materiale, få meter under den nuværende overflade. Hele området havde været intensivt udnyttet af mennesker i stenalderen, nærmere betegnet den vigtige periode der omhandler overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen for ca. 6.000 år siden. Store gravemaskiner gravede sig møjsommeligt ned til de fundførende lag under konstant overvågning af adskillige arkæologer. Større og større områder blev afdækket, og i løbet af kort tid kom et nærmest stenalderligt Pompeji til syne. Næsten alt var bevaret takket være de iltfattige sedimenter, en dyndagtig masse kaldet gyttje, som havde indkapslet de arkæologiske genstande.

 

Til at starte med blev fladen håndtegnet, som man gør på normale udgravninger. Dette her var bare ikke en normal udgravning. Til fladetegning brugte vi en tegneramme på 1m2, hvori der er et net af krydsede tråde, hvor man tegner det, man ser i de forskellige firkanter. Dette ender så med adskillige A3 tegninger (se illustration). Denne form for dokumentation var tidskrævende, vanskelig og en anelse destruktiv, da tegneren blev nødt til at stå ovenpå eller tæt på træstager, pæle, og andre genstande, der lå spredt som et kæmpestort mikadospil og ikke kun aflejret horisontalt, men også vertikalt. Det var i den forbindelse, man begyndte at teste fotogrammetri.

 

Fladetegning

Fladetegning

 

Fotogrammetri - hvordan og hvorledes

Fotogrammetri, eller læren om opmåling i fotografier, er ikke en ny teknik. Det er derimod brugen af digitale billeder og kraftige computere til at lave de millioner af udregninger, der kræves for at lave 3D modeller. Ved at tage en serie billeder omkring et givet objekt og med ca. 60 % overlap kan billederne efterfølgende behandles i et computerprogram, der kan omsætte dem til en næsten naturtro 3D model. For at få modellerne til at afspejle verden, hvorfra de er taget, udsættes der typisk målepunkter, som angiver helt nøjagtigt, hvor den pågældende model stammer fra. Informationen kan så efterfølgende bearbejdes i forskellige analyse- og kortprogrammer (MapInfo, QGIS, Surfer osv.). De første tests var så overbevisende, at det på projektet blev besluttet, at der blev indkøbt to kraftige computere og to licenser til fotogrammetriprogrammet Agisoft Photoscan Pro.

 

Alle udgravninger med store forekomster af træ og andet forgængeligt materiale bliver nu registreret med denne metode. Det har gjort det muligt hurtigt og skånsomt at registrere områder i en hidtil uset detaljeringsgrad. Faktisk har metoden betydet, at der blev mere tid til udgravning, da tiden brugt på felttegninger er blevet skåret bort. Områder, som tidligere tog mange timer, måske dage, at tegne, kan nu registreres i løbet af få timer.

 

Det er dog ikke kun i felten, at vi bruger fotogrammetri. Særlige genstande, som er blevet hjemtaget for videre analyser, er der også blevet lavet 3D modeller af. Det betyder, at arkæologen hurtigt kan åbne modellen og studere den uden at tage ud og finde den skrøbelige genstand på magasinet.