6000 år gammelt puslespil gendannet

Flint

 

I arkæologiske udgravninger finder man ofte, i form af en masse flintstumper- og flager, det affald, der opstår, når flint bearbejdes. Ved Femern Bælt forundersøgelserne fandt arkæologer fra Museum Lolland-Falster netop sådan et affaldssted. Arkæolog Brian Westen har set nærmere på flintstykkerne og har i to tilfælde formået at samle dem til det oprindelige udgangspunkt - en hel flintblok.

 

'Når vi løser flint-puslespillet, kan vi følge flinthuggerens arbejdsgang' fortæller forhistorisk arkæolog ved Museum Lolland-Falster, Brian Westen.

 

Indblik i flinthuggerens arbejde

Der var ingen umiddelbare tegn på beboelse i nærheden af flintkoncentrationen, som arkæologerne fandt i én af de 16m2 store udgravningskasser, der blev udgravet i sommeren 2013. Sandsynligvis fandt en af vores forfædre nogle lovende flintblokke og gik i gang med tilhugningen med det samme.

 

Flintblok

Flintblok med 3 afslag

 

'Der er kun tre afslåede stykker, som jeg kunne få til at passe med den store blok. Jeg er sikker på, at de har taget resten med hjem og brugt som redskaber. Ved den lille blok har de slået ni stykker af, som jeg kunne pusle sammen. Efter de ni afslag kunne de se, at de ikke kom videre med denne blok, så den blev bare liggende, da de gik hjem' fortæller Brian Westen.

 

Det tog kun stenaldermenneskene nogle få minutter at lave puslespillet, men for nutidens arkæologer har det taget betydelig længere tid at samle. 'Jeg har sammenlagt brugt 2-3 timer. Men engang imellem skulle jeg gå fra arbejdet for at få hovedet frit igen', fortsætter Brian Westen.

 

Flinten forandres

Flinten er nemlig langtfra et almindeligt puslespil. Når flint ligger i solen, blegner den og kan blive helt hvid. Det har gjort samlingen sværere. Til gengæld kan flint have nogle karakteristiske mønstre, som ikke forsvinder i solen. Den lille blok har sådan et mønster. Nogle fine striber, som hjalp med sammensætningen.

 

Flintblok

Flintblok med 9 afslag, striberne kan stadig anes

 

'Den ene blok har fået rigtig meget sol, så den er meget lys. De ni afslag, som passer til den, er til gengæld stadig mørke. Umiddelbart ser det ud, som om de slet ikke hører sammen', fortæller Brian Westen.

 

Men ifølge Brian Westen mangler der et par brikker for at fuldende puslespillet. 'Der er små huller i den sammensatte blok, så de helt små afslag mangler. Næste gang, vi finder en flintkoncentration, skal vi derfor bruge meget fine sigter for at få det hele med', fortsætter Brian Westen.

 

En gammel håndværkstradition

Ud fra de lag og den dybde flinten blev fundet i, ved man, at den har sin oprindelse i Danmarks første bondekultur, tragtbægerkulturen (ca. 3900-3400 f.Kr.). Mange traditioner fra jægerstenalderen bliver ført videre i denne første periode af bondestenalderen. Flinthåndværket er en af dem, og takket være Brian Westens puslerier er vi blevet klogere på flinthuggerens håndværk.

 

Økser

Kerneøkse (tv) og skiveøkse (th)  - monteret. Tegning: Museum Lolland-Falster.

 

'Jeg har fundet noget meget udsædvanligt. To af stykkerne er slået af med en 90°-vinkel imellem dem. Stykker af denne type kan forveksles med stikler, et redskab, der har haft mange funktioner, og som kan være svært at definere. Men efter flintsammensætningen ved jeg, at noget, som ser ud som en stikkel, også kan være resultat af tilfældige brud', siger Brian Westen. 'Drømmen er at samle en stor blok, hvor der er et økseformet hul i midten. Dette ville give det ultimative indblik i flinthuggerens arbejde, og vi vil kunne følge hele bearbejdningsprocessen', afslutter Brian Westen.