Keramik

Samlede keramikskår

Nogle gange er det muligt at sammensætte itugået keramik

 

Keramik har stor betydning indenfor arkæologien, da det er med til at tidsfæste de arkæologiske fund. I udgravningerne ved Rødbyhavn udviser keramikken imidlertid stor variation, hvilket er med til at fortælle, at nye skikke og traditioner ikke blev indført fra den ene dag til den anden. Keramikken blev introduceret i Danmark omkring 4600 f.Kr., men blev for alvor en del af hverdagen ved overgangen til bondestenalderen ca. 4000 f.Kr.

 

Keramikskår

Keramik tidsbestemmes ud fra formen på randen samt hvilken type ornamentik, den er udsmykket med

 

En del af keramikken er grov at se på og røre ved, og der er ingen ornamentik. Andre stykker er smukt dekoreret med streger, prikker og fingerindtryk. Et enkelt skår har endda en øsken, der muligvis har været brugt til at fastgøre en snor, således at karret kunne hænge over bålet.

Keramikkarrene har været brugt til fremstilling og opbevaring af madvarer, og der blev også fremstillet skåle, som blev brugt til tranlamper.

 

Lerkar blev anvendt til at opbevare og tilberede føde i. På bondestenalderens bopladser havde man længe fremstillet keramik og pottemagerne var fortrolige med deres håndvæk og råmaterialet ler. De mange forskellige karformer og deres dekoration havde en både praktisk og symbolsk betydning for bondestenalderens mennesker. Den almindeligste slags lerkar i landbrugets første udviklingsfase var simple krukker med en tragtformet hals. Disse såkaldte tragtbægre kunne optræde i mange forskellige udformninger med både lav og høj hals og mere eller mindre rundet bug.

Et uventet fund
Aftryk af forfædrene