Aftryk af forfædrene på Lolland

Lerskiven med bidemærkerne.
Når vi arkæologer graver, ønsker vi med nye
undersøgelser at komme endnu et skridt tættere på oldtidens
mennesker. Dette sker bl.a. gennem de efterladenskaber, som bliver
fundet på de enkelte udgravninger: Efterladenskaber, der muligvis
afspejler forfædrenes levevilkår eller de aktiviteter, de måtte
have haft på det pågældende sted.
I forbindelse med Femern projektet er der
blevet gravet ved Strandholm, og her er vi kommet lidt tættere på
oldtidens mennesker end forventet. Under udgravningen blev der
nemlig fundet keramik af særlig interesse fra neolitikum, også
kaldet bondestenalderen.
Hovedparten af skårene kom som forventet
fra kar, men derudover fandtes tre lerskiver. To af disse havde
interessante dekorationer med spor af lollikkernes neolitiske
forfædre. Udsmykninger er ikke så usædvanlige fra bondestenalder,
hvor man til at lave aftryk i leret har anvendt forskellige
objekter fra naturen, så som muslingskaller, pinde, snore og mange
andre ting. Men i dette tilfælde er aftrykkene ganske særlige.
Tommelfinger
Alle lerskiverne var i fragmenterede stykker af forskellig
størrelse, men trods dette har det været muligt danne sig et
billede af deres form. På den ene af skiverne havde man placeret et
tydeligt aftryk af en tommelfinger i midten af skiven. Ud fra
aftrykkets længde (2,5 cm) må det have tilhørt, hvad der svarer til
en fuldvoksen kvinde eller en mand. Tommelfingerens aftryk er
formodentlig ikke en tilfældighed, men har skullet symbolisere
solen. Soldekorationer er velkendte fra andre lerskiver
fundet i Danmark. For yderligere at få dekorationen til at relatere
til solen har man rundt om aftrykket stukket huller med en pind for
at illustrere solens stråler.

Her ses tommelfingeraftrykket, dog
er lerskiven meget fragmenteret.
Det er tankevækkende at kunne genkende
tommelfingeren i aftrykket og derved komme lidt tættere på de
mennesker, som har levet på Lolland - en nærmest magisk følelse af
at komme tættere på forfædrene. Det er ikke usædvanligt at finde
menneskelige aftryk fra neolitikum på keramikken. En velkendt
dekoration, som oftest sidder under karrets rand, er indtryk eller
mønstre efter fingernegle.
Datering af lerskiven ligger omkring MN III
(mellem neolitikum fase 3, 3.000 f.Kr.). For at datere lerskiverne
ser man på tykkelsen af skiven, dens farve samt magringen (indhold
af f.eks. iblandet sand og små sten) af leret, og om det er fint
eller groft.
Barn
Den anden lerskive, som var bedre bevaret, er udsmykket langs
kanten af skiven med tandmærker. Størrelsen af tandsættet taget i
betragtning stammer mønsteret fra kæbepartiet af et barn med
mælketænder. Det overraskende ved denne dekoration er, at
udsmykningen kun ses på den ene side af skiven. Det er ikke
usædvanligt at finde dette motiv fra neolitikum, men ved
tilsvarende fund ses dekorationen på begge sider af skiven, hvilket
tyder på, at man har haft et barn til at bide ned i lerskiven.

Aftegningen af lerskiven med
tandsættet. Begge sider er tegnet, hvorfor det fremgår, at der kun
er bidemærker på den ene side.
Men ved denne lerskive fra Strandholm kan
aftrykket på kun den ene side måske tyde på, at man under
udførelsen af skiven har haft kæbepartiet af et afdødt barn i
hånden. Det kan måske virke lidt morbidt for os moderne mennesker,
men det har muligvis været en måde at respektere sine afdøde på i
neolitikum.
Datering af denne lerskive er lidt senere
end den første, idet den ligger omkring MN V (mellem neolitikum
fase 5, 2.900 f.Kr.).
Museum Lolland-Falster arbejder i øjeblikket (sommeren 2014) på
at få denne lerskive undersøgt nærmere på Odontologisk afdeling på
Københavns Universitet for at se, hvad bidemærkerne kan
fortælle.
Lerskiver bliver fundet rundt om i hele Danmark,
men mest kendt fra MN (mellem neolitkum).
Lerskivernes funktion er ikke præcist defineret. I tidligere
litteratur benævnes de som bageplader, da man ud fra madrester
antog, at der blev bagt brød på dem.
Andre tidligere arkæologer opfattede dem som låg til kar, og de
mente, at hullerne havde funktion som sikkerhedsventiler, så dampen
kunne slippe ud under madlavning. I dag benyttes benævnelsen
lerskive, da det er en mere bred betegnelse.