Et uventet fund

Keramikskår med hul

Skåret set fra det oprindelige kars yderside. I hullet ses rester efter plantefibre

 

Når man ved arkæologiske udgravninger gør spændende fund, sker det som regel i selve udgravningssituationen, når man med gravemaskinen eller spaden fritlægger oldtidslagene under pløjelaget. Men en gang imellem gøres også interessante opdagelser senere i fundhåndteringsprocessen. Dette var tilfældet med et keramikskår, som ved udgravningen umiddelbart lignede de fleste andre skår, men ved den senere afvaskning for muld fremkom ikke bare et fint boret hul, men også bevarede rester af plantefibre, som var fastgjort i hullet.

 

Et boret hul

Fremkomsten af fund ved udgravninger er i sig selv interessant, men særligt spændende bliver det, når fundene bidrager til nogle større meningssammenhænge ved at øge vores indsigt i den funktion, som genstanden har haft, og dermed hvilke behov det forhistoriske menneske har haft. Det specielle fund med boret hul og fastgjorte plantefibre giver mulighed for et større indblik i anvendelsen af keramik på de forhistoriske bopladser. Borede huller i keramik fra oldtiden er ikke et ukendt fænomen, men det er derimod bevaret organisk materiale fastgjort i dem.

 

Noget af det første keramik?

Fundkonteksten antyder at skåret stammer fra den tidligneolitiske periode (TN1), dvs. den tidligste fase af bondestenalderen hvor landbruget fik sit første fodfæste i Danmark. Der findes flere eksempler på borede huller i keramik fra denne periode, bl.a. fra den vestsjællandske Åmose. Oftest er hullerne placeret lige under randen og tolkes gerne som dekorationshuller, andre er placeret længere nede på bugen og tolkes som klinkehuller, hvis funktion har været at holde sammen på et revnet kar med en besnøring. Da det pågældende skår ikke er placeret i nærheden af karrets rand, var det derfor oplagt at tro at skåret stammede fra et klinket kar, og at plantedelene var rester efter en besnøring. En undersøgelse af skårets kanter viste, at disse var slebne. Man kunne tænke sig, at dette slid stammede fra den senere deponering i vådområdet, efter at karret var smadret og smidt ud, idet skåret kunne have drevet rundt og være blevet vandrullet. De omkringliggende fund af flint og keramik fra fundstedet viste imidlertid, at de slebne kanter kun var gældende for dette ene skår. Slibningen må derfor være sket på et tidligere tidspunkt, inden skåret blev smidt ud, og skåret med boret hul har altså formodentlig haft en funktion i dets nuværende form og ikke som en del af et klinket kar.

 

Keramikskår med hul

Skåret set fra det oprindelige kars inderside. I hullet sidder plantefibrene fastklemt.

 

En nærmere undersøgelse

Spørgsmålet er, hvad skåret har været brugt til? Skåret er kun boret fra ydersiden, og plantefibrene stikker ud af det borede hul som fem små separate stilke, der sidder fastklemt på indersiden af skåret, hvor hullet er væsentligt snævrere end på ydersiden. Måske har de været flettet til en snor? Yderligere undersøgelser, såsom vedbestemmelse og C14-datering, og fund af flere lignende skår vil måske kunne bidrage til at opklare dette lille keramikmysterium.