Et økseskaft fra stenalderen

Fragment af økseskaft

Fragment af økseskaft med huggespor, der stadig kan ses.

 

De spørgsmål, arkæologen oftest får, er "Finder I noget guld?" eller "Finder I noget spændende?" Oftest med reference til guld, ædelstene, mønter, våben eller skeletter, dvs. de fantastiske fund, som er til at tage og føle på. Men flintflækker, stolpehuller eller jordlag kan også betragtes som 'guldfund', da disse kaster lys over et givet samfund og er med til at give forståelse for sammenhænge. Genstandene besidder således en værdi, hvor tråde kan trækkes op til vores egen tid og give en forståelse af samfundet.

 

For arkæologen er det naturligvis fantastisk at finde en guldgenstand eller et sværd, men strukturer og sammenhænge fremfor enkelte genstande fortæller mere om helheden. Derfor er bl.a. stolpehuller vigtige, da de fortæller om bebyggelsesstrukturer, og hvordan folk boede i fortiden. En flintflække i sig selv siger ikke meget, men mange flækker samme sted fortæller, hvor flintsmeden har arbejdet, og hvad flækkerne har været brugt til, og jordlag fortæller, hvor der har været aktivitetsområder, og hvor en eventuel kystlinje har været.

 

Fantastiske fund er naturligvis unikke. De er noget ud over det sædvanlige. Men hverdagsgenstande er af lige så stor betydning, idet de fortæller om livet og hverdagen i fortiden. Og lige som Dan Turèll "holder af hverdagen", gør arkæologerne det også.

 

Bearbejdet økseskaft

Økseskaftet afrundet og med tydelige spor efter bearbejdning. Dette fortæller noget om, at der er kælet lidt for detaljen på værktøjet.

 

Et økseskaft fra stenalderen
Områdets exceptionelt gode bevaringsforhold medfører, at genstande af organisk materiale konstant dukker frem af gytjen. På en ganske almindelig stenaldergravning er hovedparten af genstande keramik og flint, da alle trægenstande er forgået, men i området bag Stormflodsdiget er fundsituationen ganske anderledes.

 

Et af områdets spændende fund er et økseskaft, der er smukt tilhugget og afrundet i enden. Øksehovedet sidder ikke længere på skaftet, da det kun er skaftets nederste 15 cm, der er bevaret. Det er derfor ikke muligt at sige noget om, hvordan øksen har været skæftet. Der findes imidlertid forskellige metoder, alt efter hvilken form for økse der anvendes, og hvilken periode øksen er fra.

 

Tegninger af økser

Kerneøkse (tv) og skiveøkse (th), monteret.

 

Øksen var et vigtigt redskab for stenaldermanden og formentlig et af de mest anvendte redskaber, når der skulle ryddes skov til nye marker, bygges huse eller hugges brænde.

Dette økseskaft er ikke det første af sin art i Danmark, idet der i blandt andet Christiansholms mose ved København og i den vestsjællandske Åmose er fundet økseskafter fra bondestenalderen.