En henved 5000 år gammel pil

Pileskaft

86 cm langt pileskaft med rester af bevikling til fastgørelse af styrefjer

 

I november 2013 blev der under udgravningen øst for Rødbyhavn, fundet en yderst velbevaret pil fra stenalderen.

 

En af de allerstørste udfordringer for arkæologerne er, når gravemaskinen med sin store tunge skovl graver de skrøbelige velbevarede organiske oldsager frem, som ved den mindste berøring beskadiges. Derfor er det vigtigt, at spotte disse sager i tide inden skovlen skræller dem væk.

 

En meget skarp arkæolog er den gæve nordmand Terje Stafseth, hvis falkeblik intet overser. Vi var to mand om at gå ved maskinen og vi kappedes om at finde skiveøkser, da Terje lynhurtigt springer frem og standser gravemaskinen, der med sin enorme skovl lige har gravet en lang tynd vandretliggende træstage frem, som lå på bunden af et gytjelag.

 

Et par millimeters dybere skrab, ville have skrællet den væk. Tiden står stille og jubelen stråler ud af Terjes øjne. "Det ligner en pil"udbryder han, og ganske rigtigt, stagen var fuldstændig identisk med forestillingen af formen på et pileskaft. Det er en ubeskrivelig spændende fundsituation, regnen og kulden betyder i dette øjeblik intet, éns tanker og forestillinger løber tilbage til oldtiden og man kan ikke vente med at komme ned på knæ og få pileskaftet, som ligger og stråler i det mørkegrå, ildelugtende gytje gravet helt frit fortæller arkæolog Erlin Mario Madsen.

 

Et jagtredskab fra stenalderen

Selve det smalle 86 cm lange pileskaft var utrolig velbevaret, man skulle ikke tro, at det kunne være mellem 4600 og 4800 år gammel, som dateringen viser.

 

Selve kærvenden er sortfarvet og der er bevaret rester fra plantefibre/bast tråd omviklet rundt om skaftet. Beviklingen har uden tvivl været anvendt som surringsmateriale til fastgørelsen af pilens styrefjer. Ligeledes kan den sorte farve tolkes som værende fra spor efter det klæbemateriale (birketjære), anvendt til fastklæbning af styrefjerene på pilen.

 

Afrensning af pilen

Pilen afrenses forsigtigt inden den gøres klar til at blive taget op

 

Desværre havde gravemaskinen skrællet spidsen med en mulig pilespids væk og den kunne ikke genfindes i den store jordbunke. Så desværre kendes pilespidstypen ikke. Der er til gængæld, fundet en anselig mængde tværpile, som den eneste pilespidstype på lokaliteten og ganske tæt på pileskaftet fremkom der tre tværpile.

 

Pilen sikres

Da pileskaftet var frilagt, blev det forsigtigt optaget i præparat. Det vil sige, arkæologerne udgravede en balk, hvor pilen lå, skubbede en plade under balken, hældte vand på træet, viklede pilen ind i madfolie, våd køkkenrulle, madfolie igen og til sidst blev det hele omviklet i flere lag gips. Pilen blev efterfølgende sendt til konservering. Derudover skal der laves flere naturvidenskabelige analyser på den, så træsorten kan artsbestemmes, og der kan komme en datering på pilen.

 

Optagning i præparat

For bedst mulig beskyttelse tager arkæologerne pilen op i præparat for at den sikkert kan sendes til konservering, datering og naturvidenskabelige analyser

 

De karakteristiske tværpile, som var den mest anvendte type i slutningen af jægerstenalderen og begyndelsen af bondestenalderen ca. 5400 f.Kr - 3400 f.Kr var yderst effektive med sin store gennemslagskraft med den skarpe brede æg. Desuden var de nemme at fremstille. Selve tværpilen blev påsat som od på pileskafter til periodens vigtigste jagtvåben; bue og pil, der har været uundværlige i jagten på både stor- og småvildt.

 

Lignende pile er blevet fundet ved Ronæs Skov og Tybrind Vig på Fyn samt i det vestjyske Tværmose. Der er tale om pileskafter lavet af lange, retvoksede skud af busken kalkved eller ulvsrøn eller af udkløvet fyrre- eller asketræ.

 

Rekonstruktion af pil

Rekonstruktion af tværpil af Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev