Bueoffer

Fint tilspidset ende af buestage. Neden for selve
spidsen er der lavet indhak til fastgørelsen af buestrengen. Buen
var i stenalderen det ultimativt vigtigste jagtvåben; bue og pil,
har været uundværlige i jagten på både stor- og småvildt.
Bue fundet stående lodret nedboret i tørvelag og undergrundsler.
Kan det være et muligt offer? Arkæologer har gjort et enestående
spændende fund i oktober 2013 under udgravningen af en
stenalderplads.
Allerede i begyndelsen af udgravningen stod det klart, at det
ville blive en fundrig lokalitet. Under muldafrømningen fremkom der
på bunden af gytjelaget, som er gammel havbund, store mængder af
bl.a. vandretliggende og lodretstående tilspidsede træstager,
flintredskaber, benspidser, potteskår og lystergrene.

Arkæologer fra Museum Lolland-Falster i færd med
at udgrave spændende fund fra stenalderen.
Under udgravningen af de mange lodretstående stager, der i
stenalderen var blevet presset ned i hav-/lagunebunden som dele af
endnu ikke helt erkendbare anlæg, måske fiskeanlæg, blev der også
fundet rester af en bue stukket lodret ned i undergrunden.
I oktober havde udgravningsaktiviteterne allerede stået på i
flere måneder, og der dukkede dagligt spændende stenalderfund op.
"Jeg var bare ikke blandt de heldige findere" fortæller
arkæolog Erling Mario Madsen.
Det var, som om evnen eller heldet til at finde gode fund bare
havde forladt én, og netop den dag i oktober stod det mig klart, at
jeg følte, at jeg snart skulle finde noget godt. Under udgravningen
af en meget lidt imponerende udseende lodretstående træstage, var
der ikke meget, der tydede på, at det var noget særligt. Stagen
blev indmålt, fotograferet og tegnet i profil, men da den blev
taget op, gik det op for os, at vi stod med resterne eller stykket
af en bue. Der var tale om den ene spids eller ende af en buestage.
Efter selve spidsen er der lavet indhak til fastgørelsen af
buestrengen.

Buen registreres, dokumenteres, måles ind,
beskrives og fotograferes, inden den tages op.
Det mest spændende ved fundet af buestykket er egentlig dets
fundkontekst eller beliggenhed. Hvorfor var den stukket ned i
jorden som en almindelig stage i vandet ud for kysten?
Er der tale om en gammel, ikke længere brugbar, bue, der er
blevet anvendt som stage i en form for anlæg? Eller kan der være
tale om en rituel handling? Måden, hvorpå den er presset ned i
undergrunden, bevidner uden tvivl en bevidst handling. Forhåbentlig
kan vi blive klogere på dette, efterhånden som arealet øst for
Rødbyhavn undersøges.

Tre forskellige lodretstående tilspidsede stager.
Stagerne blev i stenalderen presset eller boret langt ned i
undergrundsleret. Sådanne stager kan have haft flere forskellige
anvendelsesformål. Nogle indgår i fiskeanlæg. Ved Motala i Sverige
har man endda fundet stager med kranier på.
Buer fra stenalderen kendes fra flere
stenalderlokaliteter, som f.eks. Holmegårds Mose på Sjælland,
Ringkloster i Østjylland, Tybrind Vig, Ronæs Skov i Gamborg fjord
på Vestfyn, Maglemosegård i Vedbæk fjord samt fra Horsens
fjord.
I stenalderen var buen et yderst vigtigt
redskab. Det var med bue og pil stenalderjægeren nedlagde sit
bytte, der kunne være de store køddyr som f.eks. krondyr. På
lokaliteten er der fundet gevirer fra netop kronhjort.