Et 5000 år gammelt fiskegærde

Fiskegærde i spunset kasse

Fiskegærdet fortsætter på den anden side af den spunsede 4x4 meter kasse

 

Ved forundersøgelserne fandt arkæologer fra Museum Lolland-Falster et omkring 5000 år gammelt fiskegærde. På grund af stedets utroligt gode bevaringsforhold fik man næsten den fornemmelse, at det nærmest lige var blevet forladt.

 

Forundersøgelsen foregik i spunsede kasser på 4x4 meter og gav derfor kun et indblik i den del, der lå indenfor kassens fire vægge. Men alligevel stod det hurtigt klart, at der var gjort et fantastisk fund.

 

Fiskegærdet består af tilspidsede, svedne kæppe fortrinsvist af ask, som har været banket lodret ned i bunden af lagunen. Imellem disse kæppe, som har haft en diameter på godt 5 centimeter, ligger de tyndere grene vandret ovenpå hinanden og danner således et tæt hegn. Modsat tidligere fund af fiskegærder, synes disse grene ikke at være flettet omkring aske-kæppene. I stedet ser det ud til, at de vandretliggende pinde er lagt ind mellem to lodretstående kæppe, stående tæt, lige over for hinanden.

 

Fiskesystem

Det er tydeligt at det store fiskesystem består af lodretstående pæle, hvorimellem, der er flettet mindre pinde.

 

Et helt system af fiskegærder
Det stod hurtigt klart, at fiskegærdet fortsatte på begge sider af det begrænsede areal i den spunsede kasse. I juni 2014 startede den egentlige udgravning, og i løbet af ganske få dage kunne museets arkæologer konstatere, at vi stod med velbevaret fiskesystem bestående af mindst tre opretstående flettede fiskegærder samt en væltet sektion, der har indgået i en eller flere konstruktioner.

 

Detalje fra udgravning

Nærmere undersøgelser har vist at vi her står med et helt system af fiskegærder.

 

Alt peger i retning af, at fiskegærderne har stået ud fra kysten, hvorfra fiskene ledes ud på dybere vand mod rusen eller kurven. Anlæggene forudsætter blandt andet adgang til store mængder hassel af den rette kvalitet, hvorfor befolkningerne antageligt har haft stævningsskove i baglandet. Forskning har nemlig vist, at tilsvarende fiskesystemer har været flettet af 5 meter lange, 6 til 8 år gamle lange, lige hasselkæppe. Indtil nu er der fritlagt ca. 35 m af fiskesystemerne, der er dateret til ca. 3000 f.Kr., midt i bondestenalderen.

 

Oldtidens fiskegærder

Som oftest bestod fiskegærderne af tilspidsede og afsvedede hasselstager, hvor imellem der eksempelvis var flettet pilekviste. Sammen dannede de et tæt hegn som ikke engang ål kunne komme igennem. Arkæologiske fund af fiskegærde bevidner, at de kan være meget lange. Ved Nekselø har man fx kunne følge et fiskegærde over 200 meter ud i Storebælt.

Alt efter fiskegærdets placering i forhold til kystlinjen har det haft to forskellige anvendelsesmåder: Stod gærdet parallelt med kystlinjen fungerede det som et slags tidevandsfælde. Ved højvande blev gærdet overskyllet af havet, og fiskene kunne uhindret svømme ind på lavere vand. Men ved lavvande kunne de ikke svømme tilbage til havet. Dermed blev de fanget i større stimer bag hegnet, og kunne således nemt 'skovles op' ved hjælp af flettede kurve eller net.

Andre fiskegærder har, som det er tilfældet for fiskegærdet fra Rødbyhavn, stået vinkelret på kystlinje. Denne type fungerede som nutidens 'rad' eller bundgarn. Denne type ledte fiskene langs med hegnet og ud på dybere vand, oftest gennem yderligere indhegninger eller ruser for derefter at samle dem i såkaldte kuber - en slags flettede kurve, hvori fiskene blev fanget.

Denne form for fiskeri har været brugt igennem det meste af oldtiden og helt op omkring 1900-tallet, hvor hegnet og ruserne dog var lavet af tjæret garn frem for vidjeflet. Kuberne, som brugtes til opsamling af fiskene, var også oppe i historisk tid fremstillet af flettede grene og vidjer.

 

 

 

 

 

Fodspor fra stenalderen