Fortidens spor i nutidens øjne

Arkæologer i arbejde

Begejstringen er stor blandt Museum Lolland-Falsters arkæologer, da fodsporene dukker frem fra undergrunden.

 

Usædvanligt fund af 5000 år gamle menneskefodspor ved Femern udgravningerne giver indblik i befolkningens hverdag og udfordringer

 

Ved de arkæologiske udgravninger til den kommende Femern Bælt forbindelse har arkæologer fra Museum Lolland-Falster fundet noget så usædvanligt som fodspor fra stenalderens mennesker. Fodsporene er fundet omkring et flere meter langt system af flettede fiskegærder, der har stået ud fra stranden i datidens kystlandskab.

 

"Det er ret vildt det her, fodspor fra mennesker. Normalt er det deres affald i form af redskaber og keramik, vi finder, men her står vi pludselig med en helt anden type af spor fra fortiden, fodspor sat af et menneske. Vi kender dyrefodspor fra fortiden, men menneskefodspor er vi efter min overbevisning ikke stødt på før i dansk stenalderarkæologi" fortæller en glad Terje Stafseth, arkæolog ved Museum Lolland-Falster.

 

Fodspor

De lyse fodspor er tydelige at se i den mørke undergrund.

 

De første skridt i menneskets historie blev taget på det afrikanske kontinent for omkring 5 millioner år siden, hvor et tobenet menneskelignende væsen skiltes fra menneskeaberne. Evolutionen har gennem millioner af år skabt det moderne menneske, men vores evne til at afsætte to fodspor fremfor fire var den afgørende forudsætning for skabelsen af menneskets civilisation. 

 

Området, hvor den faste Femern Bælt-forbindelse skal etableres, var frem til en inddæmning i slutningen af 1800årene et område med fjorde og åer, der strakte sig ind i kystlandskabet. Området har gennem årtusinder været under havets konstante påvirkning,hvilket har krævet en stor tilpasningsevne fra lokalbefolkningen. Fund af flettede fiskegærder er tydelige beviser for, at kysten dannede rammerne om mange aktiviteter. Men det er samtidig et bevis for de forhold, stenalderens befolkning levede under, med havets ødelæggende kræfter helt tæt på. Undersøgelser har vist, at der løbende er foretaget reparationer af de skader på fiskegærdernes fletværk, som blandt andet havets oversvømmelser har forårsaget.

 

Fodspor

Fodsporene er mange i området ved fiskegærdet.

 

Fund af fodspor lige ved fiskegærderne viser, at befolkningen har forsøgt at redde dele af fiskegærdet, inden en form for stormflod har overskyllet hele fangstsystemet og dækket det med sand. Fodsporene viser, at minimum to personer - efter fodstørrelserne at dømme - har trådt ud i den sumpede havbund for at redde, hvad de kunne og efterfølgende faktisk har opført fiskegærdet et stykke derfra. Sandet fra oversvømmelsen er fulgt med ned i undergrunden og har efterladt tydelige fodspor til eftertidens arkæologer både i overfladen og dybden, hvor de er sunket i.

 

"Undersøgelserne har vist, at stenalderbefolkningen gentagne gange har repareret og faktisk flyttet dele af fangstsystemet, for at det hele tiden fungerede og stod optimalt i forhold til kysten og strømmen. Vi kan følge fodsporene og fornemme vigtigheden af fangstsystemet, der har været et vigtigt element i at kunne fastholde en ernæringsvej for kystbefolkningen og værd at opretholde" fortsætter Terje Stafseth.

 

Profiler

I profilerne kan man se hvordan fødderne er synket ned i den sumpede undergrund.

 

Med fund af fodspor fra stenalderbefolkningen bliver udgravningerne i Rødbyhavn pludselig personificerede. Her står vi med direkte aftryk af fortidsmenneskets aktiviteter, der kan knyttes til en konkret hændelse - en storm har ødelagt et fiskegærde, og for at sikre befolkningens overlevelse skal dette repareres.

 

Udgravningerne af området er ikke afsluttet, så Museum Lolland-Falster håber, at nærmere undersøgelser af fodsporene kan fortælle mere, end de allerede har gjort.

Se fodsporene på Stiftsmuseet