Skæftet flintøkse fundet ved Rødbyhavn

Skæftet økse

Skæftet økse fundet ved de arkæologiske udgravninger til den kommende Femern Bælt forbindelse.

 

Flintøkse med velbevaret skaft kaster lys over stenalderbefolkningens rituelle handlinger

 

Ved de arkæologiske undersøgelser forud for den kommende Femern Bælt-forbindelse har arkæologer ved Museum Lolland-Falster fundet en utrolig velbevaret skæftet flintøkse. Der er tale om en tyndnakket økse, der bevidst er stukket ned i, hvad der i stenalderen var havbunden ud for den lollandske sydkyst. Økserne er et af de typiske fund fra stenalderen, men i skæftet form er de utroligt sjældne. Ved en kulstof 14-datering er skaftet til den tyndnakkede flintøkse blevet dateret til TN II (3518-3368 f.Kr.).

 

"At finde en skæftet økse, der er så velbevaret er helt utroligt. På grund af de helt unikke bevaringsforhold har vi fundet meget organisk materiale i løbet af udgravningerne, heriblandt et stort antal bearbejdede og lodretstående træstager. Men også mere specielle genstande som en padleåre, to buer og ca. 14 økseskafter er fundet lodretstående i, hvad der i stenalderen var strandkanten. Men da vi pludselig så, at vi faktisk stod med det meste af en hel skæftet økse stukket 30 cm ned i havbunden, vidste vi, at det var et helt specielt fund, vi havde gjort" fortæller Søren Anker Sørensen, arkæolog ved Museum Lolland-Falster.

 

Indpakning af øksen

For at beskytte det skrøbelige økseskaft bliver det pakket ind i gips for at støtte det bedst muligt.

 

De lodretstående genstande, der er fundet i udgravningerne øst for Rødbyhavn, viser tydeligt, at befolkningen har brugt kysten til offerområde. Genstandene er bevidst stukket ned i undergrundsleret som et led i en rituel deponering. 

For at beskytte den skæftede økse bedst muligt blev den hurtigt pakket ind i et præparat af gips og sendt til konservering på Nationalmuseet. Vi håber, at undersøgelserne i forbindelse med konserveringen kan være med til at kaste nyt lys over det særlige fund.

 

Indpakket økse

Da øksen var pakket forsvarligt ind, blev den sendt direkte til Nationalmuseets konserveringsafdeling.

 

Økser har været et vigtigt redskab for stenalderbefolkningen til bearbejdning af træ gennem årtusinder. Men de spillede en særlig rolle ved indførelsen af landbruget, hvor størstedelen af landet var dækket af tæt skov, som måtte vige pladsen for det agerdyrkende samfund. Med indførelsen af landbruget fulgte en anden og mere hierarkisk samfundsstruktur, hvor de religiøse/kultiske elementer var en del af livet og døden. Kultdyrkelsen spredte sig gennem bondestenalderen, og man kan fx ved storstensgrave og i moser og vådområder se tegn på omfattende gravskikke og offerritualer.