Fladeudgravninger

Lange søgegrøfter

Den traditionelle måde at foretage arkæologiske udgravninger på er ved at lave meterlange søgegrøfter som det her ses på billedet.

 

Hovedparten af de udgravninger, der er foretaget på den første del af Femernprojektet, er placeret i det inddæmmede område, og kræver specielle metoder som kerneboringer, snegleboringer og spunsede kasser. Der foretages imidlertid også det, der på projektet refereres til som"udgravninger på tørt land", altså den type arkæologiske udgravninger, der normalt foretages, når der er tale om arkæologi.  Disse kaldes også fladegravninger, idet et stort område åbnes op (mulden afrømmes), således at en hel flade blotlægges. På denne måde får man et overblik over de arkæologiske spor, der måtte være spredt ud over feltet. Feltets størrelse er afgjort af de forundersøgelser, der har været foretaget. Ved en forundersøgelse lægges en række grøfter ud med 12-15 meters mellemrum således, at der er mulighed for at fange eventuelle kulturhistoriske spor, og lave en vurdering af områdets kulturhistoriske betydning.

 

Fladeudgravning

Når arkæologer foretager fladeudgravninger undersøger de nøje, hvorvidt de farveforskelle, der kan registreres i undergrunden er natur- eller menneskeskabte.

 

På fladeudgravninger forekommer der sjældent organisk materiale i samme mængde, som der registreres i det inddæmmede område øst for Rødbyhavn. På fladegravningerne lokaliseres der hovedsagligt stolpehuller efter forskellige strukturere, huse, lader og økonomibygninger samt gruber, der har været brugt til affald og som ildsteder. Det er altså hovedsagligt spor efter bopladser og eventuelt gravpladser, der findes oppe på det tørre land.