Kulstof-14 datering

Gedekranium

Danmarks ældste gedehjerne blev fundet i dette kranium dateret til 3500 f.Kr. +/- 100 år.

 

Vi bruger kulstof-14 dateringen til at aldersbestemme organiske fund. Det kan fx være træredskaber eller knogler. Men keramik kan også tidsfæstes ved at kulstof-14 datere brændte madrester på potteskårene.

 

Når vi daterer træstubbe, der druknede under en havniveaustigning, kan vi rekonstruere fortidens havniveau. Så kan vi finde ud af, hvordan kystlandskabet så ud i de forskellige perioder i forhistorien.

 

At vi havde fundet Danmarks ældste gedehjerne, vidste vi også først efter en kulstof-14 datering af hjernen.

 

Kulstof-14 dateringen kan lade sig gøre, fordi kulstof findes i flere forskellige udgaver. Den helt almindelige hedder kulstof-12. En anden version hedder kulstof-14, er lidt tungere og radioaktiv. Men ellers opfører kulstof-12 og kulstof-14 sig fuldstændig ens.

 

En klump kul, der udelukkende består af kulstof-14, ser præcis ligesådan ud som én af kulstof-12 - den vejer bare lidt mere. Og så bliver den mindre og mindre med tiden, fordi kulstof-14 henfalder radioaktivt. Efter 5730 år ville vores kul-klump kun være halvt så stor - derfor kaldes de 5730 år også kulstof-14s halveringstid.

 

Illustration dateringsprincip

Dateringsprincip.

Ill. Bente Philippsen, Museum Lolland-Falster og AMS 14C Dateringscentret ved Aarhus Universitet.

 

Mens en plante, et dyr eller et menneske lever, optager de hele tiden lidt kulstof-14 fra atmosfæren eller maden. Det, der allerede er i kroppen, henfalder samtidig. Mens man lever, er der derfor en konstant koncentration af kulstof-14 i kroppen. Når man dør og holder op med at spise, kan der ikke komme nyt kulstof-14 i kroppen. Det, der allerede er i kroppen, henfalder med halveringstiden 5730 år.

 

Når et fund skal tidsfæstes, måles hvor meget kulstof-14 der er tilbage. Jo mindre der er tilbage, jo længere tid er der gået, siden mennesket, dyret eller planten døde.

 

Rent praktisk foregår målingen på den måde, at alle kulstof-atomer tages ud og sorteres efter masse, dvs. de tungere kulstof-14 atomer skelnes fra de lettere, almindelige kulstof-atomer. Kulstof-14 er dog så uhyre sjælden, at den er meget vanskelig at sortere fra og tælle nøjagtigt. Derfor anvendes et meget kompliceret udstyr, som bl.a. omfatter en atomaccelerator.

 

Illustration dateringsprincip ved reservoireffekt

Dateringsprincip - reservoireffekt.

Ill. Bente Philippsen, Museum Lolland-Falster og AMS 14C Dateringscentret ved Aarhus Universitet.

 

Alt, hvad der kommer fra vandet, som vandplanter, muslinger og fisk, kan have en reservoireffekt - prøven har en "for høj" kulstof-14 alder (den målte alder er højere end den faktiske alder). Det kan føre til dateringsfejl, hvis man ikke tænker sig godt om. Det kan dog også udnyttes som informationskilde: Et menneske med en høj reservoiralder må have spist store mængder fisk.

Artsbestemmelse
Pollen- og Makrofossilanalyse
Vedbestemmelse
Dendrokronologi