Grøft efter grøft efter…

Søgegrøft med sne

Søgegrøft i februar. Vejret og den megen nedbør besværliggjorde arbejdet en del.

 

Øst for Rødbyhavn skal jernbanen og motorvejen føres mod den kommende Femern Bælt-forbindelse. Nord for Færgevej omfatter de berørte områder knap 50 hektar, og området blev på forhånd vurderet til at have et stort arkæologisk potentiale, hvilket resultater fra forundersøgelsen har understøttet.

 

Ovn til jernudvinding

Formodet ovn til jernudvinding under udgravning. De røde plamager er brændt ler, formentlig fra en sammenstyrtet ovnkappe.

 

En jernalderbebyggelse med ovn og brønd

På en lille sydvendt skråning, en lille kilometer nord for den daværende kystlinje, har udgravningen afsløret flere huse og økonomibygninger, som ud fra fund af keramikskår sandsynligvis kan dateres til førromersk jernalder (fra 500 f.Kr. til år 0). Husene er treskibede, hvor taget bæres af to rækker af parvist stillede stolper. Langt størstedelen af de fundne gruber og stolpehullerer er dog ikke dateret, og det er derfor muligt, at området har været bebygget i andre forhistoriske perioder.

 

Udgravningstegning

Et eksempel på et treskibet hus fra førromersk jernalder. Rødt markerer søgegrøftens grænser.

 

Et af lokalitetens anlæg er en ca. 80 cm dyb grube fyldt med brændt ler, trækul og aske. I bunden af gruben fandtes stykker af slagge, hvorfor gruben kan have haft en funktion i forbindelse med fremstillingen af jern. Om der er tale om bunden af en ovn til jernudvinding kan en analyse af slaggen formentlig afgøre. I området har søgegrøfterne afdækket flere lignende anlæg, og en kommende egentlig udgravning kan formentlig belyse, om der er tale om et reelt jernudvindingsområde - en produktion, som er dårligt belyst i denne del af landet.

 

50 meter nord for den formodede ovn er der derudover udgravet de øverste 160 cm af en brønd, hvoraf den øvre del er opfyldt med affald, bl.a. keramik og knogler fra hest, ko og får eller ged. Brønden synes nedgravet direkte i den lerede undergrund og er ikke forstærket med vægge af træ eller sten. Da faren for sammenstyrtning ville kræve store sikkerhedsmæssige foranstaltninger, blev brønden ikke fuldt udgravet. Dens dybde og eventuelle indhold af fund må således afsløres ved en senere systematisk udgravning.

 

Brønd under udgravning

Brønd under udgravning. De øverste mørke lag består af opfyld og affald, bl.a. dyreknogler.

 

Et besynderligt forsvarsværk

Slutteligt har forundersøgelsen afsløret 500 meter af et såkaldt hulbælte syd for ovennævnte bebyggelse. Hulbæltet er 12-15 meter bredt og består af små huller, ca. 15 cm i diameter, som har været nedgravet ca. 50 cm fra jordoverfladen. Disse ligger med et mellemrum på ca. 60 cm, og danner således en forhindring for en fremtrængende fjende. Forhindringen synes dog ikke uovervindelig, og hulbæltet har i højere grad blot skullet bremse fjendens fremrykning. Vurderet ud fra tætheden af huller i søgegrøfterne må de 500 meter af hulbæltet, som forundersøgelsen har afsløret, oprindeligt have bestået af minimum 14.000 huller. Hulbæltet kan formentlig dateres til den tidlige jernalder, og kan således have beskyttet jernalderbebyggelsen mod angreb fra havet. Hulbælterne kendes fra flere lokaliteter i Jylland, men er kun sjældent fundet på øerne.

 

Forundersøgelsen er endnu ikke færdiggjort, så de nævnte resultater er midlertidige, og nye spændende fund kan komme til. Allerede nu giver undersøgelsen dog et indblik i forskellige aspekter af livet i jernalderen, i krig og i fred.