Stenaldergruber, gravanlæg og bronzealderkult

Afgravning af muldlag

Udgravningsleder Peter Deichmann afgraver muldlaget med hjælp fra en stor gravemaskine kørt af Ole Krag, RGS90.

 

Af Peter Deichmann, pcd@museumlollandfalster.dk

 

De arkæologiske udgravninger forud for anlæggelsen af RGS90's  jordbehandlingsanlæg ved Strandholm blev påbegyndt i december 2013 og fortsatte indtil 21. marts i år. I alt blev der undersøgt ca. 1,5 hektar fordelt på fire udgravningsfelter. De primære arkæologiske fund på lokaliteten bestod af et stort antal gruber og kogegruber, en jættestuetomt, enkelte mulige stenpakkede jordfæstegrave samt øksedepoter.

De undersøgte gruber kan ud fra den fint ornamenterede keramik primært dateres til den tidlige del af mellemneolitikum, ca. 3300-3100 f. Kr.. Enkelte af gruberne indeholdt bla. også dyreknogler og tænder udover store mængder flint og keramik.

 

Offerøkse

Den ene af de to offerøkser, som har været nedlagt sammen i et fugtigt engområde nordøst for den udgravede jættestue ved Strandholm, lidt før 3000 f.Kr.

 

En særlig koncentration af kogegruber
Der blev i alt fundet omkring 280 kogegruber. Disse blev både fundet enkeltvis og i koncentrationer, og specielt ét sted var disse anlagt på en meget bemærkelsesværdig måde. Omkring den undersøgte jættestue var der således i løbet af bronzealderen (i tiden omkring 1285-811 f. Kr.) anlagt over hundrede kogegruber i et meget markant bælte hele vejen rundt om højfoden. Disse gruber var generelt fundfattige, men i andre kogegruber på lokaliteten er der fundet knogler og tænder fra svin og kvæg - og i ét tilfælde rester af fem kranier fra fuldvoksent kvæg.

 

Udgravningstegning

Det tætpakkede og meget markante bælte af kogegruber anlagt helt op omkring jættestuen ved Strandholm. Gruberne er anlagt i flere omgange igennem en ca. 4-500-årig periode af bronzealderen og repræsenterer således flere tilbagevendende begivenheder i form af større kultiske fester eller fællesmåltider omkring det gamle gravanlæg.

 

Kogegrubebæltet omkring den betydeligt ældre jættestue, kan afspejle kultisk aktivitet i bronzealderen, inklusive større og ritualiserede fællesmåltider omkring det gamle gravanlæg. Alt dette kan måske sættes i forbindelse med den genbrug af jættestuerne til begravelser, som foregik i bronzealderen, og at der derfor kan være tale om en form for begravelsesritualer eller forfædrekult.

 

Vandhøj jættestuen
Selve jættestuetomten var meget nedslidt efter sløjfning og nedpløjning, som helt havde fjernet kammergulvet, og anlægget indeholdt derfor heller ikke det store fundmateriale. Ud fra de bevarede stenspor kunne det øst-vestvendte kammers dimensioner bestemmes til ca. 7 meter i længden og ca. 3 meter i bredden. Vandhøj jættestuen, som tidligere var registreret som en dysse, kan nu også bedre ses i sammenhæng med de øvrige megalitanlæg i området, og forstærker den påfaldende overvægt af jættestuer i forhold til dysser i området.

 

Andre gravanlæg
De øvrige mulige gravanlæg, der blev undersøgt ved indeværende udgravning, var ikke fundrige. Enkelte var reelle mulige stenpakkede jordfæstegrave, men havde desværre hverken bevaret gravgods eller spor efter liget. Et andet anlæg kunne være bunden af en stenpakket gravrøse( stor tætpakket stendynge, der har dækket en grav).

 

Offerøkse

Den anden offerøkse. Også denne var fint tilhugget, ubrugt og helt usædvanligt velbevaret efter at have tilbragt de sidste mere end 5000 år i jorden.

 

Øksedepot fra mellemneolitikum
I forbindelse med RGS90-undersøgelserne ved Strandholm er der ligeledes dukket et enkelt sikkert øksedepot op, bestående af 2 tyndnakkede, uslebne flintøkser fra ca. 3400-3100 f. Kr. Umiddelbart vest for undersøgelsesområdet er der tidligere fundet et ældre øksedepot af tyndnakkede økser.

Udover selve genstandsmaterialet er der udtaget et omfattende naturvidenskabeligt prøvemateriale fra gruber, kogegruber og jættestuen mm., hvoraf en del endnu mangler at blive undersøgt nærmere.