Jagt på en stenalderboplads

Arkæologer i felten i sne

I regn og slud må arkæologen også ud. I forholdsvis milde vintre, som denne, graver museet året rundt. Det giver naturligvis visse udfordringer, men så længe det kun er de øverste fem centimeter,der er frosset, kan en spade klare det!

 

MLF00902-II startede, hvor MLF00902-I sluttede. Den forventede stenalderboplads blev ikke lokaliseret på den første lokalitet, hvorfor et større område blev afdækket. Her dukkede der anlægsspor op, men ikke der, hvor det var forventet.

 

Arkæologer i felten

Et lugejern kan bruges til andet end at holde haven fri for ukrudt. Det er f.eks. også et ganske nyttigt redskab til at grave flinten frem af jorden. Det kan være ganske tidskrævende at udgrave stenalderbopladser. Man vil helst have al flinten med, og det gøres bedst enten ved at ligge på knæ og grave med graveskeen, eller at tage jorden op i spande og vandsolde den (dvs. hælde den op i en stor sigte og spule vand igennem). Her valgte vi en lidt grovere, men til gengæld væsentlig hurtigere, metode - nemlig lugejernet, og det er heldigvis de færreste stykker flint, der smutter forbi arkæologernes skarpe øjne.

 

Et spor af flint
At ildstedet i den første udgravning var blevet anlagt på den daværende strandbred, og flintaffald fra håndværk var blevet smidt ud i vandet tæt ved, var den første tolkning. Mens selve bopladsen måtte være længere inde på land. Men da udgravningsfeltet blev udvidet, ændrede billedet sig. Den bortkastede flint lå ikke helt tilfældigt. Faktisk lå den i en lige linje ud i lavt vand/sump og op på et plateau ud for kysten. Her dukkede der spor af beboelse op: en kogestensgrube, stolpehuller og gruber. Kogestensgruben er dateret til samme tidspunkt som ildstedet fra MLF00902-I (omkring 4700 f.Kr.), de andre anlæg er ikke dateret endnu.

 

Udgravning af kogestengrube

Kogestengruben gravet halvt igennem. Det nederste sorte trækulslag, det midterste lag af sten og det øverste nedsunkne muldlag ses som farveskift i profilen. Stenene fra den opgravede halvdel af gruben ligger til højre i billedet.

 

Flint afslører bevægelsesmønster
Årsagen til sporet af flint kan være, at jævnlig færdsel har presset den løst liggende flint ned i den bløde bund. Det er også en mulighed, at flintaffaldet er blevet smidt dér med vilje, netop for at skabe en stabil vej igennem mudderet. I dette tilfælde har man gået meget mellem ildstedet og flinthugningspladsen inde på bredden og den mulige bosættelse med kogestengruben ude på plateauet. Hvorfor den ligger derude vides ikke, men det er muligt, at strandzonen har været tæt bevokset med tagrør og siv, og det derfor har været svært at sejle en stammebåd helt ind til stranden.