Den allerførste udgravning i vindmølleparken

Gravning med maskine

Det første kig ned til fortiden. De øverste jordlag fjernes med hjælp fra gravemaskinen. Når de arkæologiske lag dukker op, går man over til de finere redskaber.

 

Forundersøgelserne af lokaliteten, der i stenalderen lå på et næs med strandbred og en lavvandet vig, havde vist, at der på dette sted sandsynligvis har ligget en stenalderboplads, hvor der ud over flinten også var bevaret skrøbelige materialer som træ, knogler og plantedele. Det tegnede lovende, og forventningerne var ganske høje.

 

En stenalderboplads?
På lokaliteten blev der fundet spor efter håndværk (flinthugning og arbejde med flintredskaber) og husholdning (knogler, keramik og et ildsted), men ikke efter en egentlig bosættelse. Stenaldermenneskene er kommet, sikkert for at jage og fiske, og er så taget tilbage til deres boplads, der har ligget et andet sted.

 

Gravning med ske

Der graves med graveske for ikke at beskadige de skrøbelige trægenstande. Træet er flot bevaret, men det er blødt som smør at røre ved. Det tåler heller ikke stærkt sollys, så sprækker og deformeres det. Derfor dækkes det til med plastik, straks det dukker op.

 

Dyreknoglerne er fra et bredt spektrum af jagtvildt (kronhjort, rådyr, vildsvin, svane, gås og sæl), men også fra tamdyr (kvæg, svin, får og hest), der kan have gået på græs i området - eller være blevet medbragt som 'madpakke', Der er også fundet knogler fra rødspætte/skrubbe og torsk. Dateringen af dyreknoglerne spænder over hele bondestenalderen, så bønderne har suppleret kosten med vildt fra tid til anden.

 

Langtidsholdbare strategier
Det mest overraskende fund i udgravningen er knækkede lystergrene. Lystre er fiskeredskaber til bundlevende fisk - særligt ål. Det er ikke i sig selv spor overraskende at finde den redskabstype på en stenalderplads nær ved vand. De findes meget tit, hvor menneskene har holdt til i slutningen af jægerstenalderen (Ertebølleperioden fra ca. 5400 f.Kr. - ca. 3950 f.Kr.).

 

Arkæologer afrenser profil

En særlig arkæologisk sportsgren - afrensning af profil. De lodrette flader renses først med skovl og siden med graveske for at få en så jævn overflade som muligt. Profilen viser stedets topografiske udvikling.

 

Men det overraskende er, at dateringerne viser, at lystergrene stammer fra den sidste del af bondestenalderen! Altså op til 2000 år yngre end dem, man sædvanligvis finder. Udseendemæssigt adskilte de sig ikke fra de tidligere typer. Så her har fiskerne tydeligvis ræsonneret, at det der har været brugbart i tusindvis af år, er der ingen grund til at ændre på.