Flotte redskaber

Skæftet økse

Økse med skaft presset ned i undergrunden.

 

Denne udgravning repræsenterer den østlige del af fundområdet kaldet MLF00906-I, og tolkningen er derfor, at det ligeledes er et rituelt deponeringsområde.

 

Tidsmæssigt spænder fundene fra dette område fra den sene del af Ertebøllekulturen og frem til slutningen af tidlig neolitikum, dvs. fra ca. 4.500 - ca. 3.300 f. Kr. Der er fundet keramik på det meste af det udgravede areal, heriblandt fem næsten hele lerkar.  Det nok mest spektakulære fund fra denne lokalitet er en skæftet, tyndnakket flintøkse, som var presset ned i fjordbunden, således at skaftet stod lodret op. Tæt herved lå en såkaldt dolkstav af flint, og det er oplagt at se disse to fund som en samlet offernedlæggelse.

 

I et meget fundrigt område blev der fundet to harpuner, fremstillet af rådyrtakker, en ravperle, en bue og flere spyd. Hertil kommer træspyd og økseskafter presset lodret ned i fjordbunden, spredt ud over udgravningen. Endelig blev der fundet et stort antal dyreknogler, som endnu ikke er artsbestemte.

 

Dolkstav

Dolkstaven er et spidsvåben, der primært er kendt fra tidlig neolitisk tragtbægerkultur (ca. 3.500-3.000 f.Kr.). Dolkstave har sandsynligvis været skæftet som en økse og fungeret som en form for hugvåben. De har et spidsovalt tværsnit og er tykkest på midten.

 

Noget helt nyt
Som nævnt udgør området den østlige del af en noget større fundkoncentration, og der er flere forhold, som peger imod, at hele området har været markeret ved hjælp af lodrette stager samt spyd og økseskafter. Altså en form for hegnsmarkering af offerområdet. Dette er ikke set før, hvorfor der skal foretages flere analyser af materialet, før det med sikkerhed kan fastslås, om det virkelig forholder sig således. De mange lodrette og skrå stager, der er fundet i forbindelse med udgravningerne, skal nok ses som udtryk for flere forskellige funktioner og ikke, som man traditionelt har tolket dem, som dele af fiskegærder.