Spor efter en boplads

Grube med korsprofil

Grube med korsprofil, som man har ladet stå for at dokumentere lagene i gruben.

 

Som arkæolog vil man gerne have en udgravning, der er fyldt med spændende fund. Fund som flintredskaber, træredskaber, keramik og lignende, der kan give så meget information om lokaliteten som muligt. Indimellem sker det, at der ikke bliver gjort mange fund på en lokalitet, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er nogen information at arbejde med - tværtimod.  Lokalitet MLF00932 var en sådan udgravning, sparsom med fund, men som alligevel kan bidrage med information om stenalderlandskabet øst for Rødbyhavn.

 

En underlig grube
På lokaliteten forekom en stor grube, som viste sig både at være mærkelig og svær at tolke. Der var tale om en grube på cirka 5 meter i diameter, ½ meter dyb og med en vold omkring. Gruben var stort set tom, lige bortset fra knap 100 stykker naturligt sedimenterede jernudfældningsklumper. Volden omkring gruben fremviste ingen tydelige tegn på at være bevidst placeret, hvilket kan betyde, at den er naturligt skabt.

 

En naturligt skabt grube?
Gruben var svær at tolke i den forstand, at ingen af os tidligere har set en lignende grube. Gruber plejer at kunne funktionsbestemmes, i hvert fald tilnærmelsesvis, ud fra deres udseende - men ikke denne her! Der fandtes imidlertid naturlige referencer, det vil sige naturligt skabte gruber med lignende udseende. Disse kaldes for vegetationshuller. De skabes ved at havet skyller tang op på en strandeng, hvor tangen således kvæler den underliggende vegetation. Konsekvensen er, at al vegetation på det område forsvinder og dermed ikke længere kan binde undergrunden. Næste gang havet skyller hen over strandengen, eroderer noget af overfladen på dette område væk, og der skabes således et hul eller en grube.

 

Et landskab skabt af mennesker
Det, som er interessant ved strandenge, er, at de forudsætter en kontinuerlig tilstedeværelse af græssende dyr for at holde vegetationen i skak. Strandenge er med andre ord et resultat af græssende tamdyr og derfor af menneskelig aktivitet i området. Det skal påpeges, at grubens tolkning som værende et vegetationshul endnu er en arbejdshypotese, men den viser alligevel, at selv en naturligt skabt grube kan give mulighed for tolkninger, der involverer menneskelig påvirkning.

 

Ildsted med kullag

Ildsted med kullag til venstre og ildpåvirkede sten.

 

Et ildsted
På pladsen udgravedes desuden et ildsted, hvilket er interessant, idet der er fundet ganske få ildsteder og anlæg nær den fossile lagune. Endnu mangler der C14-dateringer fra ildstedet, men andre ildsteder i området er dateret til Ertebøllekulturen, hvilket også kan være tilfældet her, da ildstedet var anlagt direkte ovenpå blåler. Ertebøllekulturen er en periode, før mennesket begyndte at holde tamdyr i Skandinavien, og det betyder således, at ildstedet er ældre end den førnævnte grube.