En lejrplads i den mesolitiske skov og en fiskeplads i den neolitiske lagune

Afrensning af profil

En af de større profiler anlagt på lokaliteten afrenses og forberedes til registrering og fotografering. Det småkuperede "knoldede" landskab ses tydeligt her samt de mange lag af sedimenter, der efterfølgende er aflejret henover.

 

Af Peter Deichmann, pcd@museumlollandfalster.dk

 

I mesolitikum var området overvejende tørt land om end kystnært med en formentlig relativ tæt skov. I neolitikum lå området under vand, lidt ude i lagunen ud for indersiden af barriere-øerne, og dermed op langs forkanten af den neolitiske lagune. Lermorænen i området ligger omkring kote minus 2,2-2,9 i DVR90. Det egentlige udgravningsfelt var 1663 m2 stort.

 

Bearbejdet- og naturtræ i lange baner
De arkæologiske fund bestod bl.a. af bearbejdet træ, ikke mindst i form af vandretliggende, lodretstående og skråtstillede tilspidsede stager. Der er ikke påvist klare, sammenhængende forløb af tætstillede stager, som f.eks. kunne udgøre fiskegærder. De tilspidsede og nedsatte stager, hvoraf nogle var stukket omkring 1 meter ned i lagunebunden, må dog helt klart repræsentere rester af konstruktioner og aktiviteter, som viser, at denne lidt mere perifere del af lagunen også indgik i udnyttelsen af lagunens ressourcer i løbet af neolitikum.

 

Nedstukken træstage

En af de dybt nedstukne træstager fundet på lokaliteten. De mange lag, den går ned igennem, giver samtidig et fingerpeg om, at stagen er stukket ned i lagunen i en af de senere perioder, hvor der allerede var afsat tykke aflejringer af sedimenter. En C14-datering af stagen vil kunne vise helt præcis, hvornår det er foregået.

 

Af andet træ blev der bl.a. også undersøgt en del stående træstubbe og rodvælter. Begge dele skal bruges i den efterfølgende landskabsanalyse. I to tilfælde indgik rodvælter også i mulig sammenhæng med menneskelig aktivitet i form af flinthugning  og ikke mindst i forbindelse med et ildsted, hvor der blev fundet en del bearbejdet flint og optaget jordprøver.

 

Træstub

Træstub fra stenalderen under udgravning. Netop træstubbe er uhyre velegnede til at studere landskabsudviklingen i området, da man i træets årringe kan se, hvornår disse "har fået våde fødder" fra stigende grundvand og kystforskydninger. Visse træsorter er mere modstandsdygtige i forhold til vand, mens andre vil gå til ganske hurtigt.

 

Ildstedet er efterfølgende blevet C14-dateret til ældre Ertebøllekultur, omkring 5200-5300 f.Kr. Det øvrige prøvemateriale fra ildstedet og det omkringliggende område er endnu ikke undersøgt. Fundene må repræsentere et ganske kortvarigt ophold, hvor man har søgt ly ved et par større væltede træer, fået varmen ved bålet, hugget noget flint og måske overnattet til næste dag.

 

Ildsted fra ertebøllekulturen

Det lille ildsted fra ertebøllekulturen (markeret med gråt), som har været midtpunktet i den lille, midlertidige lejrplads i skoven, anlagt inden området gradvis blev dækket af vand i den efterfølgende bondestenalder.

 

Flintkoncentrationer og dyreknogler
De øvrige fund bestod primært af bearbejdet flint, bl.a. i et par mere markante koncentrationer. Flintmaterialet bestod mest af afslag, flækker, samt en del andet affald fra flinthugning og enkelte tværpile. Der er formentlig både flint fra mesolitikum og neolitikum i materialet. Forskellige steder blev der desuden fundet mindre mængder af dyreknogler og fiskeben.

 

Naturvidenskabelige undersøgelser
Udover det arkæologiske genstandsmateriale er der et betydeligt jordprøvemateriale, som endnu mangler at blive undersøgt nærmere for trækul, makrofossiler mm.

 

Udtagning af profilsøjler

Arkæolog Simon G. Nissen udtager særlige profilsøjler, som skal bruges til at lede efter forhistorisk dyre-DNA i de marint aflejrede sedimenter. Dyr som eksempelvis marsvin (havpattedyret) og sæler vil kunne afsætte spor, der efterfølgende kan påvises.

 

For at undersøge og datere lagdelingen i området, og som led i den overordnede landskabsanalyse, blev der bl.a. også anlagt og registreret en række større profiler, hvorfra der blev udtaget profilsøjler, både til de mere gængse naturvidenskabelige analyser og til DNA-analyser. Derudover blev der foretaget generel registrering og opmåling af lagdelingen i området samt foretaget en grundig kote-opmåling af moræneoverfladen i hele udgravningsfeltet.