Fiske(u)lykke og efterårsstorme

Udgravning af fiskegærde

Det kræver grundighed at grave de mange tusinde år gamle fiskegærder frem.

 

Det var med høje forventninger, at undersøgelserne på denne lokalitet blev igangsat i sommeren 2014. Forundersøgelserne havde vist, at vi her ville afdække bosætningsspor fra den ældste stenalder samt 5000 år gamle fiskegærder fra Sen Tragtbægerkultur, der den dag i dag fortsat står oprejst på den forhistoriske havbund. Forventningerne blev da også indfriede, da området blev afrømmet.

 

Spor efter omfattende fiskeri og menneskers evindelige kamp mod naturkræfterne

I den nordvestlige halvdel af udgravningsområdet blev der afdækket tilsammen tre fiskeanlæg. Fiskeanlæggene, som strækker sig fra vest mod øst, står parallelt og kan følges i en længde af 15 meter inden for udgravningsfeltets grænse. Det enkelte anlæg består af to rækker med ledegærder, der tilsammen danner en V-form, og som førte fiskene i en bestemt retning. Anlæggene, som sædvanligvis er anvendt til at fange bl.a. ål og fladfisk, har således flere lighedstræk med den type anlæg, som har været anvendt langs vores kyster frem til begyndelsen af 1900-årene. Om efteråret kan denne type anlæg stadig ses langs kysterne, men nu er de flettede træmåtter erstattet af garn.

 

En af årsagerne til, at vi finder disse godt bevarede anlæg i området, er, at fiskegærderne blev begravet af kraftige storme, der bragte tykke lag af sand ind i vandbassinet. Fra historisk tid kendes til flere storme og efterfølgende oversvømmelser, der har ramt området - den seneste i 1872. Denne storm lagde store dele af Lolland og Falster under vand, og mange mennesker og husdyr druknede. De arkæologiske undersøgelser viser tydelige spor af, at denne type storme også fandt sted i forhistorisk tid.

 

Profil med tydelige lag

De forskellige lag i profilen viser tydeligt, hvordan området flere gange har været oversvømmet. De lyse lag viser, når en storm har ført sandlag indover kystarealerne.

 

Et velbevaret fiskeanlæg med fodspor
Tegn på storm og oversvømmelser ses tydeligst på lokalitetens ældste og mest velbevarede fiskeanlæg. Dette fiskegærde står delvis oprejst, men flere fletværksmåtter er væltet, efter en forhistorisk storm har ramt området, hvorfor de lå fladt på havbunden, da de blev lokaliseret. I dette stormlag af sand er der ligeledes lokaliseret en hel række af fodspor fra to individer, der har gået langs fiskegærdet. Her kan man fornemme et ca. 5000 år gammel øjebliksbillede, hvor de lokale fiskere, måske far og søn, har gået ud i det frådende hav i et forsøg på at bjerge fangstrusen for enden af fiskegærdet. Måske lykkedes det, for rusen er ikke fundet, hvor den burde være. Den kan imidlertid også være gået til i stormen eller i løbet af de mange tusinde år, der er gået siden.

 

Et nyt fiskeanlæg etableres
Efter stormen blev forholdene i bassinet igen stabile, og der blev sat nye anlæg op - mere eller mindre direkte ovenpå det gamle. Selv om valg af sted for fiskeanlæggene er ens, skiller det yngste anlæg sig fra de ældre typer. Til dette anlæg er der ikke påvist sektioner med flettede måtter, men derimod en "væg" med pinde og kviste, der sammen med større stager er sat ned i havbunden. Rent konstruktionsmæssigt minder dette fiskegærde om Skuldegård, en type anlæg, der anvendes på vestkysten for at fange fladfisk. Kan det tænkes, at forholdene i denne del af bassinet blev markant ændret efter stormen, hvorpå befolkningen måtte indrette anlæggene efter en anden type fisk?

 

Aftryk af fodspor

De ca. 5000 år gamle fodspor er aftegnet med de lyse pletter i den ellers mørke undergrund.

 

Udgravningerne på lokaliteten er afsluttet, og efterbearbejdningen er begyndt. Her skal bl.a. undersøges jordprøver for fx fiskeknogler, DNA og makrofossiler. Samlet vil materialet fra lokaliteten fortælle om de naturgivne forhold i bassinet og eventuelle ændringer, der indtraf, mens fiskegærderne var i brug. Fletværket fra fiskegærderne skal ligeledes studeres nærmere for at afsløre detaljer i forbindelse med konstruktionsteknikker samt give information om den omkringliggende vegetation og, ikke mindst, hvorvidt menneskerne har stævnet skoven eller ej i forbindelse med etableringen af de meterlange fiskekonstruktioner.

 

Fangst og slagteaktiviteter ved vandhullet

Cirka 23 meter sydøst fra fiskegærdet blev der fundet en mystisk udseende flintspids, der ikke ligner noget, der kendes fra stenalderen. Efter yderligere fund i og omkring arealet i form af flintflækker, flintafslag og brændt flint blev interessen vakt yderligere, og arealet blev undersøgt mere detaljeret. Al jord blev løbende vandsoldet for at sikre, at intet arkæologisk materiale gik tabt. Under udgravningen blev der ligeledes observeret større plamager af brændte og ubrændte knogler, der lå spredt omkring hovedstore sten, der synes at være varmepåvirkede. Blandt knoglerne, samt i de fleste lag, blev der fundet flere forarbejdede flintredskaber. Disse kan have været anvendt til for eksempel slagtning, da der på flere af knoglerne er fundet spor efter snitmærker.

 

Ahrensburgspids

Ahrensburgspids fra ca. 10.900-9.000 f.Kr.

 

Lige over blåleret blev der fundet en skafttungespids af flint, der har været anvendt som pilespids. Fundet af spidsen er det eneste af de forarbejdede flintredskaber, som gav en idé om, hvilken tidsperiode og kultur materialet stammer fra. Her er tale om en såkaldt Ahrensburgspids, der fortæller, at der har været jægere forbi lokaliteten mellem 10.900-9.000 f.Kr., og som måske har gjort et midlertidigt ophold i deres jagt på vildt. Spidsen virker større end de traditionelle Ahrensburgspidser og kunne henlede tankerne på de polske/ østeuropæiske spidser, der er større, og som benævnes spidser af Chwalibogowice typen.

 

Hvorvidt knoglerne og det resterene flintmateriale har relation til fundet af skafttungespidsen, må de videre undersøgelser af materialet vise.