Usædvanlige fund i lange bælter

Indsamling af genstande

Der udgraves inden for et af de områder, hvor fundene lå meget tæt inden for et 2-6 meter bredt bælte. Hver gul pind markerer en genstand. Da vi havde samlet disse genstande ind, fjernede vi lidt mere jord, hvorefter der dukkede endnu flere genstande op!

 

Udgravningen MLF00936 Syltholm X ligger i den vestlige del af den fjord, der har været på stedet i stenalderen. Fundene fra pladsen bestod bl.a. af flintgenstande, lerkarskår, knogler, benspidser, lystergrene, skafter, spyd og stager. Den type af fund, der kan tidsfæstes mest præcist, er lerkarskårene: de viser, at der har været aktivitet på pladsen i bondestenalderens første århundreder.

 

Bælter af fund

Mange af pladsens fund lå koncentreret inden for nogle lange, smalle områder. Det mest tydelige af disse ”fundbælter” var 2-6 meter bredt og løb fra pladsens højest liggende del og ud i de dybere liggende områder. Måske viser fundbælterne de stier, som stenalderens mennesker har fulgt, når de har smidt genstande ud i vandet?

 

Ofrede lerkar

Mange af pladsens lerkarskår ligger i koncentrationer med 10-70 skår i hver. Skårene inden for hver koncentration ser ud til at være fra det samme kar – nogle af dem kan sættes sammen. I den tidlige del af bondestenalderen har man altså sat mere eller mindre hele kar ud i fjordens vand, ligesom man også har gjort i mange moser på dette tidspunkt. Der er nok tale om ofringer. Et af de udsatte kar var en såkaldt kraveflaske.

 

Stykke af kraveflaske

Et stykke af en såkaldt kraveflaske. På kraveflaskens hals, lige under kraven, sidder rester af en tynd snor.

 

Da skårene fra kraveflasken blev vasket, opdagede vi, at der sad rester af en snor omkring flaskens hals. Et skår fra et andet kar var dekoreret med indridsede vinkelmønstre, og der var smurt hvidt materiale ned i indridsningerne. Det hvide materiale er blevet analyseret, og det har vist sig, at det består af knuste knogler. Analyserne er foretaget af Nationalmuseets afdeling: Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning.

 

Lerkarskår

Lerkarskår, dekoreret med indridsede vinkler. Nede i indridsningerne til venstre ses rester af et hvidt materiale, som har vist sig at bestå af knuste knogler.

 

En fiskeruse

Et andet usædvanligt fund var et mindre stykke af en fiskeruse, lavet af tilskårne og sammenflettede grene fra buskarten rød kornel. I Danmark er der ikke tidligere fundet ruser, som er lavet af pinde fra denne slags busk. En af pindene fra rusen er blevet C14-dateret til 4000-3800 f.Kr. – det vil sige den tidligste del af bondestenalderen.

 

Stykke af fiskeruse

Et stykke af en fiskeruse, lavet af pinde fra buskarten rød kornel. Rusen er fra den tidligste del af bondestenalderen. Målestokken er 20 cm lang.

 

Et smykke af et stykke af en stør

Blandt pladsens knogler dukkede der også et specielt fund op. Et lille, mærkeligt udseende, knoglestykke viste sig at stamme fra en benplade fra fiskearten stør.

 

Stykke af benplade

Et stykke af en benplade fra fiskearten stør. Der er boret to huller igennem benpladen, således at den har kunnet bruges som smykke eller har kunnet syes fast på en dragt.

 

At finde benpladestykker fra denne fisk er usædvanligt i sig selv, men stykket var tilmed forsynet med to små gennemboringer. Måske har det været brugt som smykke eller været syet på en stenalderpersons dragt.