Klumper, rækker og bælter

Træstage

Udgravningens længste træstage. En person har i stenalderen hugget en lang gren af et træ og har tilhugget grenens ene ende med to hug fra en flintøkse. Herefter har personen banket stagen ned igennem flere forskellige jordlag og dybt ned i blåleret. Målestokken er 20 cm lang.

 

På denne lokalitet er der fundet over 400 træstager, der fordeler sig i mere eller mindre systematiske koncentrationer. Men hvad kan de have været brugt til?

 

Der er fundet mange forskellige genstande på lokaliteten - blandt andet flintredskaber, lerkarskår, dyreknogler og en bue af træ. Det, der adskiller udgravningen fra de andre udgravninger i vindmølleparken, er dog især den store mængde af træstager, der er blevet stukket ned på stedet.  Syltholm XIII er faktisk den udgravning, hvor vi foreløbig har fundet flest stager.

 

Inden for udgravningens areal er der i alt fundet 448 stager, der stod på deres oprindelige plads. Stagerne er banket ned i den fugtige jordbund i varierende dybde. Nogle af dem er banket lodret ned i jorden, hvorimod andre står mere eller mindre skråt. De fleste er ret tynde med en diameter på 1-3 cm. Deres længde og formen på deres tilspidsning er varierende.

 

Stagerne er fordelt meget ujævnt ud over udgravningens areal. I nogle områder er der kun få stager, hvorimod der i andre områder er mange. Stagerne klumper sig sammen i koncentrationer, der hver består af 30-100 stager. Inden for disse koncentrationer står stagerne nogle steder med kun få centimeters mellemrum.

 

Udgravningsplan

Plan over udgravningen. De orange cirkler markerer lodret nedbankede stager, og de blå cirkler markerer skråt nedbankede stager. Baggrundsfarverne viser, hvordan landskabet så ud, da stagerne blev nedbanket - de røde områder er de højest liggende områder, og de blå områder er de lavest liggende områder. Som det kan ses, følger stagerne nogle steder højdekurverne i landskabet.

 

Stagernes funktion
Spørgsmålet er så, hvad alle disse stager har været brugt til. Hvis de har indgået i fiskegærder, har disse set anderledes ud end på vore andre udgravninger. De steder, hvor vi har fundet bevarede fiskegærder, står stagerne i lige rækker, der danner vinkler i forhold til hinanden. På denne lokalitet følger stagerne ikke dette system.

 

Til gengæld fordeler stagerne sig ret systematisk i forhold til landskabet. Flere steder danner de buede bælter, der følger landskabets højdekurver. Man har åbenbart valgt at banke stager ned på kanten af områdets lavninger.

 

Der kan ikke være tvivl om, at der er foregået fiskeri på stedet, eftersom vi har fundet en del lystergrene (ålejern af træ) på pladsen. Måske har stagerne indgået i fiskeanlæg, der har skullet bruges til fangst af en anden slags fisk end fiskegærderne  på de andre udgravninger. I nyere tid har man bl.a. på Fanø fanget fladfisk i fiskegårde (også kaldet skuldgårde) bestående af små tætstillede pinde. Nogle af stagerne kan også have været brugt til at holde net eller ruser på plads.

 

Det er problematisk, at vi ikke ved, hvor mange af disse stager, der har været i brug samtidig. To stager, der står ved siden af hinanden, behøver jo ikke at være nedbanket på samme tid. Faktisk er der et par eksempler på, at en stage er blevet banket ned oven i en ældre stage, men vi ved ikke hvor lang tid, der er gået mellem de to nedbankninger. Der kan være gået fem minutter, men der kan lige så vel være gået 500 år! Vi vil få foretaget C14-dateringer af nogle af stagerne, så vi forhåbentlig kan få bedre overblik over, hvilke stager, der har været i brug samtidigt.

 

Tæt nedstukne stager

Inden for nogle områder på udgravningen står stagerne særdeles tæt. Disse tre stager er nedstukket med få centimeters afstand fra hinanden, men de har næppe været i brug samtidig. Målestokken til venstre er 40 cm lang.

 

Stager
Der er fundet nedbankede træstager på alle vore udgravninger inden for det inddæmmede område i vindmølleparken. Man har i stenalderen hugget en gren af et træ med en flintøkse, herefter har man nogle gange tilspidset den, og til sidst har man banket den ned i den fugtige jordbund. På nogle af vore udgravninger er der fundet få stager, hvorimod der på andre er fundet mange. Nogle steder står stagerne i rækker, hvilket gør, at vi kan se, at de har indgået i fiskegærder. Andre steder står stagerne mindre systematisk eller spredt. Nogle steder kan vi se, at en stage er blevet trukket op af jorden igen, således at der nu kun er et aftryk af stagen tilbage.