Beboelse, husholdning og en særlig grube

Gravemaskinen i arbejde

Gravemaskinen rydder muldjorden af, så man kan se de fortidige nedgravninger som mørke pletter i den grågule ler - de markeres med gule pinde.

 

Udgravningen afdækkede et 4000 m2 stort område af det flade lollandske landbrugsland, der om nogle år vil være omdannet til motorvej og betalingsanlæg for Femernforbindelsen. Det viste os et glimt af områdets brug igennem bondestenalderen (fra ca. 3900 f.Kr. til ca. 1700 f.Kr.).

 

Huse fra forskellige perioder
Her blev fundet sporene af fire huse, der nok ikke er samtidige. Husene er af typen midtsulehuse (også kaldet toskibede huse), hvilket er den type huse, de første bønder byggede. De havde en række jordgravede stolper langs midteraksen af huset (midtsulerne), som bar tagkonstruktionen sammen med vægstolper langs ydervæggen. Desuden kunne de have en indvendig rumopdeling og dørstolper, og det er heller ikke usædvanligt at finde dobbelte stolpehuller, hvor én stolpe er udskiftet på et tidspunkt i husets levetid - som man regner med ikke har været mere end 25-40 år. Husene var af en ret ydmyg størrelse: 10-15 m lange og op til 5 m brede. De afventer stadig at blive 14C-dateret.

 

Et væld af kogestensgruber
Ud over husene, blev der fundet 32 kogestensgruber af vekslende størrelse, som har været anvendt som jordovne til tilberedning af mad. Kogestensgruber er andre steder registret som værende en del af ceremonielle handlinger - især i bronzealderen. Fra hele landet er der eksempler på, at kogestengruberne har ligget på lange, flere kilometer lange, rækker, eller de har ligget i cirkler rundt om jættestuer og gravhøje. I de tilfælde kan de have været brugt til særlige lejligheder. Måske i forbindelse med begravelser eller andre begivenheder, der krævede mad til mange mennesker. Ud over maden kan deres visuelle effekt have haft betydning - en kilometerlang række af bål og røg i landskabet. På denne lokalitet fordeler kogestensgruberne sig i to langstrakte klynger med længderetning N-S, men ikke på helt organiserede rækker. En del af anlæggene ligger også løst spredt over feltet.

 

Keramikskår

Skår fra et ornamenteret tragtbæger af Blandebjerg-type. Denne type er kendetegnet ved at have zigzaglinjer langs randen (der vender nedad på dette billede).

 

En grube med interessant indhold
Ud over dette blev der fundet en aflang nedgravning (grube) i jorden med interessant indhold. Gruben blev, på grund af formen, i første omgang tolket til at være en grav. Men da der ikke blev fundet et skelet, kun små, løst liggende knogledele, der nu afventer artsbestemmelse, er der stadig usikkerhed herom. Der blev ligeledes fundet flere små ornamenterede keramikskår fra tragtbægre, der kan dateres til ca. 3300 f.Kr. Skårene er interessante, fordi de kan sættes i forbindelse med de store samlingspladser, som man finder over hele landet fra denne periode (Tragtbægerkulturen). Den kendteste er Saruppladsen på Fyn. Disse pladser har nok tjent som samlingssteder for rituelle handlinger i forbindelse med døden, og på pladserne er der mange store grøfter med fund af bl.a. små stykker ornamenteret keramik - gerne tilnærmelsesvis kvadratiske og gerne ca. 5x5 cm store. De er tolket som en slags amuletter. Måske har gruben her på pladsen også været brugt ved særlige lejligheder? De fremtidige naturvidenskabelige analyser kan nok gøre os lidt klogere på det. Tæt ved gruben blev der også fundet en knækket sleben flintøkse fra samme tidsperiode.