Falstergården

Falstergaard

Et kig til Falstergårdens portrum

 

Frilandsmuseets firlængede gård stammer fra Nørre Ørslev på Falster og blev indviet i 1931. Gården er en fin repræsentant for en 1800-tals gård og både udlænger og stuehus er indrettet efter tidens traditioner og livet på landet. Optegnelser viser, at gården kan spores tilbage til 1700-tallet, men at den ikke altid har set ud som den fremstår i dag. Den ældste del af gården er det der i dag er stalden, hvor der i 1700-tallet både var stald og beboelse. I midten af 1700-tallet var Falstergården en tvillingegård - dvs. at den i den nordlige ende var bygget sammen med nabogården, for at spare en hjørnekonstruktion. Gårdens regelmæssige firkantede udseende er heller ikke noget den oprindeligt havde, men noget den har fået ved en senere bygningsudvidelse i 1800-tallet.

 

Som gården fremstår i dag er den et bevis for dengang en gård i vid udstrækning var selvforsynende. Indretning i den nordre længe viser, at der skulle være plads til dyr, der kunne bruges i marken og dyr, der kunne give mad på bordet og tøj på kroppen. Modsat denne i den sydlige længe var der indrettet til agerbruget - dvs. der var plads til vogne, tærskelo, tømrerarbejde, reparationer og opbevaring af gårdens håndredskaber.

 

Beboelsesdelen af gården forbinder længer til dyr og agerbrug. I midten af stuehuset er stuen, der er gårdens eneste opvarmelige rum. Her er indrettet med sengesteder, bænke, borde og skabe for at vise, at stuen var et rum med mange funktioner - der var her man sov, spiste, arbejdede og opholdt sig. I det rum der støder op til den sydlige længe findes storstuen, der i hverdagen blev brugt til opbevaring og en gang imellem ved festlige lejligheder. Modsat storstuen findes køkkenet og bryggerset. Her findes den store åbne skorsten, som var omdrejningspunktet når der skulle laves mad og når der skulle fyres op i stuens bilæggerovn og den store bageovn, der rager ud på bagsiden af huset. Ved siden af køkkenet ses et opbevaringsrum til alle køkkenrelaterede redskaber. Efter køkken/bryggers regionen findes gårdens aftægtsstue, der skal vise hvordan et generationsskifte på en gård foregik. Når forældrene overlod deres gård til næste generation var der nogle, der ønskede deres egen stue.

 

Mellem gårdens fire længer er et gårdmiljø med toppede brosten, en brønd og et trug som dyrene kan drikke af.