Maltkøllen

Maltkoellen

Maltkøllen

 

Maltkøllen stammer fra V. Ulslev og blevet flyttet til Frilandsmuseet i 1925. I det ydre fremtræder maltkøllen i sin oprindelige skikkelse, men indvendig er den rekonstrueret dels efter forefundne spor, dels efter beskrivelse af ejeren.

"Vand alene var en foragtet drik, men anderledes blev det, naar der kom Malt og Humle til" eller "paa ham er Malt og Humle spildt". Disse gamle ordsprog sammenholdt med, at karle og piger holdt sig orienteret om øllets beskaffenhed på de forskellige gårde, når de skulle skifte arbejdssted, fortæller os, at øllets kvalitet var vigtig for folk på landet i gamle dage.  På de fleste gårde var kosten, som familien og tjenestefolkene fik, meget ensformig, så et godt og velsmagende krus øl til maden var vigtigt. Vandet var ofte udrikkeligt - især fordi møddingen på mange gårde var placeret i umiddelbar nærhed af brønden. 

 

Øllet blev brygget hjemme på gården af madmor flere gange om året og smagen kunne derfor varierer over året, men også fra gård til gård, da hver madmor bryggede på sin måde.  En del af processen ved ølbrygningen var tørringen af malten. Dette skulle ske umiddelbart efter, at byggen var rodspiret, for hvis topspiren først brød frem, ville malten miste den søde smag. Omhu ved tørringen var af stor betydning for øllets smag og udseende, som kunne variere efter, hvor megen varme, malten havde fået, eller hvilken sort brændsel, der blev anvendt.

 

Malten kunne tørres ved hjælp af varme uden røg over bilæggerovnen eller i bageovnen, men større mængder malt tørredes ved varm røg i særlige "maltkøller" - et ildsted specielt beregnet til dette formål. Her blev malten lagt oppe i skorstensrummet på såkaldte "flager", som enten var vidjeflettede rammer eller jernplader med meget små huller i, som røgen kunne trænge igennem.

 

Maltkøllen kunne bygges ind i en åben skorsten i stuehuset, men på grund af den store brandfare, der var forbundet med dette, valgte man ofte at placere maltkøllen i et fritliggende lille hus, som det er tilfældet med museets maltkølle fra V. Ulslev. Flere gårde og huse kunne være fælles om en maltkølle.

 

Der skulle våges over tørreprocessen både nat og dag - ilden skulle brænde jævnt og dog ikke for stærkt, dels så malten ikke blev sveden, dels for at forhindre, at der skulle opstå brand.

 

Takket være kr. 40.000 fra Håndværker- og Industriforeningen i Maribo fik maltkøllen på Frilandsmuseet et fint nyt stråtag i sommeren 2006.