Skovpavillonen

Skovpavillonen

Skovpavillonen

 

Skovpavillonen, der ligger et stenkast fra det indhegnede Frilandsmuseumsareal blev opført på stedet i 1853 som forlystelseshus til borgerskabet. Her blev spillet keglespil, der var udskænkning, ungdommen svingede skørterner, der var fyrværkeri og endda ballonopstigning. Men festlighederne sluttede i 1867, hvor justistsråd Meincke, der havde anlagt gårdes Skovnæs få år tidligere, erhvervede Skovpavillonen. Meincke havde andre planer for pavillonen og omdannede den kort tid efter til et mejeri, der skulle tage sig af mælken fra gårdens 80 køer. Funktionen som mejeri fortsatte frem til 1894, hvor gården blev solgt. Efter salget blev huset indrettet til boliger for gårdens sæsonarbejdere, som var svenske og polske piger, der arbejdede i roemarkerne. Bygningen blev overtaget af De danske Sukkerfabrikker i 1898, og i 1911 overtog kommunen den. 

 

Med krakket på Wall Street i 1929 og den efterfølgende verdenskrise ophørte brugen af de udenlandske sæsonarbejdere og bygningen blev lavet til kornmagasin. I 1960 blev pavillonen overdraget til museet, men ligger stadig på sin oprindelige plads, i skovbrynet med udsigt over søen. 

 

En gruppe, der har sine rødder i Museumsforeningen Museum Lolland-Falster, har siden 2009 arrangeret historiske caféarrangementer i Skovpavillonen i løbet af sæsonen. Her serveres bl.a. 1700-tals og 1800-tals kager efter originale gamle opskrifter. Man kan i nogle tilfælde finde det serverende personale i tidstypiske dragter.