Falstergården

Falstergården. Foto: Roberto Fortuna

Falstergården. Foto: Roberto Fortuna

 

Frilandsmuseets firelængede gård stammer fra Nørre Ørslev på Falster og blev indviet i 1931. Gården er en fin repræsentant for en 1800-tals gård, og både udlænger og stuehus er indrettet efter tidens traditioner og livet på landet. Optegnelser viser, at gården kan spores tilbage til 1700-tallet, men at den ikke altid har set ud, som den fremstår i dag. Den ældste del af gården er det, der i dag er stalden, hvor der i 1700-tallet både var stald og beboelse. I midten af 1700-tallet var Falstergården en tvillingegård - dvs. at den i den nordlige ende var bygget sammen med nabogården for at spare en hjørnekonstruktion. Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet fik gårdene i Nr. Ørslev samlet deres jorder. To af landsbyens i alt 19 gårde blev nedlagt, og otte blev flyttet ud af landsbyen til deres nye jorder. Falstergården forblev i landsbyen, men tvillingegården blev flyttet. Gårdens regelmæssige firkantede udseende er heller ikke noget, den oprindeligt havde, men noget den har fået ved en senere bygningsudvidelse i 1800-tallet.

 

Som gården fremstår i dag, er den et udtryk for den tid en gård i vid udstrækning var selvforsynende. Indretningen i den nordre længe viser, at der skulle være plads til dyr, der kunne bruges i marken, og dyr, der kunne give mad på bordet og tøj på kroppen. I den sydlige længe var der indrettet til agerbruget - dvs. der var plads til vogne, tærskelo, tømrerarbejde, reparationer og opbevaring af gårdens håndredskaber.

 

 

Falstergården før flytningen til Frilandsmuseet

Falstergården før flytningen til Frilandsmuseet

 

Beboelsesdelen af gården forbinder de to længer til dyr og agerbrug. I midten af stuehuset er stuen, der er gårdens eneste opvarmede rum. Her er indrettet med sengesteder, bænke, borde og skabe for at vise, at stuen var et rum med mange funktioner - det var her, man sov, spiste, arbejdede og opholdt sig. I det rum, der støder op til den sydlige længe, findes storstuen, der blev taget i anvendelse ved festlige lejligheder, men som i det daglige blev brugt til opbevaring. Modsat storstuen findes køkkenet og bryggerset. Her findes den store, åbne skorsten, som var omdrejningspunktet, når der skulle laves mad, og når der skulle fyres op i stuens bilæggerovn og den store bageovn, der rager ud på bagsiden af huset. I det tilstødende rum ses alle de redskaber og opbevaringsting, der var brug for i en storhusholdning baseret på selvforsyning. I forlængelse af køkken og bryggers findes gårdens aftægtsstue, der skal vise, hvordan et generationsskifte på en gård foregik.

 

Mellem gårdens fire længer er et gårdmiljø med toppede brosten, en brønd og et trug, som dyrene kan drikke af.

Samarbejde med Lollands Væveforening
Rasmus Stang