Sidste åbningsdag søndag d. 25. september kl.
11-16

Pernille Kløvedal Helwegs slangebillede, der næsten kravler ud i naturen
på Fuglsang.
Foto: Ole Akhøj
Søndag d. 25. januar er sidste åbningsdag for
særudstilling HVALTEGN & DYRESPOR, der henover
sommeren har været en publikumssucces.
Både
voksne og børn har taget godt imod de farverige
kunstværker med bl.a. skildpaddens skarpe slingren, isbjørnens pelsede poter,
grindehvalens tunge krop og elefantens porøse
plader, som billedkunstner Pernille Kløvedal
Helweg har tryk ned i kobberplader, for derefter
at bruge dem som afsæt for sine grafiske værker.
Det er også den allersidste lejlighed for at se
verdens største kobbertryk af en fem meter lang
hval i fuld figur på disse kanter, da værket
sammen med Kløvedal Helwegs andre gigantiske
grafikformater efterfølgende drager vest på til
kunstmuseet KUNSTEN i Aalborg, hvor
særudstillingen skal vises dette efterår.
Til
næste år vil HVALTEGN & DYRESPOR være at finde
på væggene på Stavanger Kunstmuseum, Norge og i
Nordens Hus i Thorshavn, Færøerne.