Jais Nielsen, Afgang!, 1918,
Fuglsang Kunstmuseum
SAMLET PROJEKTBESKRIVELSE
Bornholms Kunstmuseum: 20. sep 2009 - 3. jan 2010
Fuglsang Kunstmuseum: 23. jan - 11. april 2010
Kunstmuseet i Tønder: 22. maj - 29. august 2010
I 2009 er det 100 år siden, at den futuristiske bevægelse blev stiftet.
Bornholms Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum og Kunstmuseet i Tønder fejrer
jubilæet ved i et forskningsbaseret og tværmusealt udstillingsprojekt at
sætte fokus på en af de få danske repræsentanter for den internationale
strømning: Jais Nielsen (1885-1961).
I sin levetid udstillede Jais Nielsen jævnligt og med bevågenhed, men et
større udvalg af hans kunstneriske produktion er ikke blevet vist i Danmark
siden Sophienholms og Horsens Kunstmuseums fælles udstillingsprojekt i 1985
(hundredeåret for kunstnerens fødsel). Dengang var omdrejningspunktet den
tidlige modernisme og den keramiske produktion, mens de offentlige
udsmykninger med religiøse motiver, den omfattende kunst på papir og det
senere maleriske værk kun var sparsomt inddraget. Siden er flere af
kunstnerens modernistiske malerier blevet vist i international kontekst, på
udstillingen Vision og virkelighed. Forestillinger om det tyvende
århundrede på Louisiana i 2000 og udstillingen Avantgarde i dansk og
europæisk kunst 1909-1919 på Statens Museum for Kunst 2002-2003, hvor
værkerne viste deres både internationale standard og epokale kvalitet.
Et retrospektivt udstillingsprojekt favnende hele kunstnerens
livsværk og med belysning af dets overordnede sammenhængskraft,
inspirationskilder og efterliv har imidlertid ikke tidligere været
realiseret i museumssammenhæng. Den ære er til gengæld blevet en lang række
af Jais Nielsens samtidige, modernistiske kolleger til del, herunder Harald
Giersing, William Scharff, Edvard Weie, Karl Isakson og Olaf Rude. Der er
derfor de tre arrangørers holdning, at en bredt anlagt udstilling om Jais
Nielsen nu er relevant, både med det aktuelle afsæt i 100-året for
futurismens stiftelse, men også særligt mens førstehåndskilder til
kunstnerens liv og virke endnu kan formidle viden, og mens arkivalier,
dokumentation og en lang række værker stadig er i efterkommernes eje.
Jais Nielsen fik sin uddannelse på Kunstnernes Frie Studieskoler under
Kristian Zahrtmann, bosatte sig siden i Paris i årene op til udbruddet af
Første Verdenskrig og blev efter sin hjemkomst en markant figur i den
tidlige modernismes skelsættende gennembrud i Danmark. Han blev også hurtigt
en værdsat og omtalt keramiker, hvor bl.a. hans kraftfulde bibelske figurer
vidner om evnen til overbevisende at omsætte de kunstneriske visioner
stringent og dynamisk i tre dimensioner. I 1920'erne blev Jais Nielsen både
betaget af bornholmerskolens lyrisk-ekspressive landskabsmaleri og af
Italiens religiøse kunst fra den tidlige renæssance. Begge dele synes at
have gjort varigt indtryk på hans fortsatte kunstneriske udfoldelse, både i
retning af et mere løssluppent ekspressionistisk maleri med klar
farveholdning, men også af en særlig motivisk inderlighed og et nyt teknisk
virke med glasmaleri og freskoteknikker, bl.a. som det udtrykkes i en række
større udsmykningsopgaver. Senere gentagne besøg i bl.a. Frankrig, som Jais
Nielsen holdt meget af og hvis kunstneriske traditioner han følte sig nært
knyttet til, cementerede denne udvikling, som både adskiller sig fra, men
også tager afsæt i kunstnerens tidlige futuristisk-kubistiske arbejder.
I sit kunsthistoriske eftermæle er Jais Nielsen i dag kun kendt for netop
det tidlige futuristisk-kubistiske maleri fra 1910'erne samt, også i
udlandet, for den keramiske produktion med bibelske motiver for bl.a. Den
kgl. Porcelænsfabrik. Med sin keramik er han således fornemt repræsenteret
verden over, bl.a. på Victoria & Albert Museum i London og på Metropolitan
Museum i New York. Mens hans maleri er at finde i en række offentlige og
både bekendte og i dag ubekendte private samlinger i ind- og udland, skal
hans kunst på papir formentlig særligt lokaliseres i privateje, ligesom et
større forskningsarbejde vedr. de offentlige udsmykninger, deres tilblivelse
og nuværende eksistens endnu forestår. Der hersker imidlertid ikke tvivl om,
at der er rigt og endnu ubelyst materiale at forske i og formidle, hvilket
arrangørerne mener, vil bidrage til at kaste nyt lys og interessante
perspektiver over både Jais Nielsen, hans liv, værk og tid.
Bornholms
Kunstmuseum: Museet har flere værker af Jais Nielsen i sin
samling, herunder det nyerhvervede og væsentlige La Mûlatresse Euphrasie
fra 1915. Allerede i 1922 tog Jais Nielsen fast sommerophold på Bornholm,
hvor han både malede og lejlighedsvis udførte keramik på fabrikken Søholm.
Han tog ligeledes del i det levende kunstnermiljø, der udspillede sig på øen
op gennem 1920'erne. Som elev på Kunstnernes Frie Studieskoler af den
bornholmsk fødte Kristian Zahrtmann og i kraft af forbindelserne til øen var
Jais Nielsen især i denne periode tæt på den lyriske tone fra
bornholmerskolen, og selvom hans maleriske form udviklede sig markant efter
senere ophold i Frankrig, arbejdede han også fremadrettet med denne særlige
tilgang i sine motiver. Bornholms Kunstmuseum har gennem en årrække søgt at
afdække og præsentere den tidlige danske modernismes udspring gennem
retrospektive udstillinger af eksempelvis Oluf Høst, Niels Lergaard, Karl
Isakson, Edvard Weie og Olaf Rude. Museet ønsker med udstillingsprojektet om
Jais Nielsen at sætte kunstneren ind i hans naturlige kontekst, både i
forhold til museets samling, men også til den bornholmske kunstnerkreds.
Samtidig ønsker man at benytte Jais Nielsens i dansk sammenhæng enestående
position i forhold til futurismen til at lægge nye lag til den museologiske
formidlingspraksis (se afsnittet Virtuel formidling).
Kunstmuseet i Tønder: Museet forsøger i sin
udstillings-, indsamlings- og forskningsvirksomhed at belyse betydelige
facetter af den nordeuropæiske kunst. Der er ingen tvivl om, at Jais
Nielsens oeuvre er fransk-inspireret, men kunstneren formår at omarbejde
disse indtryk på en ikke-teoretisk, næsten ren intuitiv måde, hvilket kan
tolkes som værende et typisk nordisk træk. Projektet om Jais Nielsen vil
derfor være med til at kaste lys over forholdet mellem "det nordiske" og
"det europæiske" og undersøge, i hvilket kunstnerisk udvekslingsfelt, en
sådan transnational dialog finder sted. Endvidere indgår en retrospektiv
udstilling om Jais Nielsen som led i allerede afholdte og planlagte
udstillinger med klassiske danske modernister, herunder Axel Bentzen og Jens
Søndergaard. I forhold til museets faste samling, som også inkluderer Jais
Nielsens Caféliv fra 1916, ønskes det at perspektivere hans
kubistiske udtryk i forhold til bl.a. museets hovedværk fra den tidlige
modernisme, Harald Giersings Danserinde fra 1918.
Fuglsang Kunstmuseum: Museet ejer en betydelig samling af
kunstværker fra den tidlige danske modernisme, særligt af Olaf Rude og Jais
Nielsen, bl.a. sidstnævntes hovedværk i dansk kunsthistorie, Afgang!
fra 1918. Museet har allerede ved tidligere lejligheder har forsket i og
arrangeret udstillinger med fokus på den tidlige modernisme, dens rødder og
efterliv (eksempelvis Kristian Zahrtmann, William Scharff og Olaf Rude), som
en retrospektiv anlagt udstilling om Jais Nielsen vil ligge i naturlig
forlængelse af. Ligeledes vil udstillingen med sin præsentation af
billedkunst og kunsthåndværk set i en overordnet kunstnerisk sammenhæng
fortsætte de forsknings- og formidlingsmæssige bestræbelser fra museets
udstilling om Johan Rohde, ARS UNA, som belyste både maleri, møbel-
og sølvdesign.
Flere større publikationer om Jais Nielsens virke udkom i kunstnerens
levetid. Udover en række udstillingsfortegnelser og mindre kataloger drejer
det sig særligt om Oluf Thomsens "Jais Nielsen", som i 1931 udkom som nr. 6
i serien Vor Tids Kunst, samt Jais Nielsen. Malerier. Keramik
fra 1960 med tekster af Kai Flor. Siden er flere tekster om kunstnerens
primært tidlige maleriske værk og keramikken udkommet, bl.a. i forbindelse
med hundredeåret for kunstnerens fødsel i 1985: hhv. Claus Hagedorn-Olsens
og Jakob Faurvigs gennemgang i det ledsagende katalog til Jais
Nielsen-særudstillingen på Sophienholm og Horsens Kunstmuseum, og teksten af
Serge Fauchereau i udstillingskataloget til den parisiske udstilling i 1986:
Jais Nielsen (1885-1961) i Galerie 1900-2000.
Sidenhen har særligt to kunsthistorikere skrevet om Jais Nielsen og hans
hidtil profilerede virke. Den ene er Hanne Abildgaard, der har skrevet om
den tidlige danske modernisme i Ny Dansk Kunsthistorie, bind 6 fra
1994 og i udstillingskataloget Avantgarde i dansk og europæisk kunst
1909-19 fra Statens Museum for Kunst 2002. Den anden er Dorthe Aagesen,
der har analyseret hans cirkusmotiver i Statens Museum for Kunst Journal
2000 og tillige indsat kunstneren i en bred europæisk kontekst som
redaktør og hovedskribent af ovennævnte Avantgarde i dansk og europæisk
kunst 1909-19. På keramiksiden bør af nyere litteratur nævnes Leif
Lautrup-Larsens Stentøj. Den kongelige Porcelainsfabrik fra 2007, som
har et særskilt afsnit om Jais Nielsen.
Ovenstående litteratur, og sammen med det også en lang række mindre
tekstbidrag i udstillingskataloger, tidsskrifter og artikler, fokuserer
særligt på kunstnerens tidlige maleri og keramiske produktion. Det er
arrangørernes ønske med dette udstillingsprojekt at brede forskningen om
Jais Nielsen ud til at indbefatte og dermed også belyse hans samlede
livsværk i forhold til samtidens både nationale og internationale
kunstneriske tendenser, som her for første gang vil blive genstand for en
samlet videnskabelig undersøgelse. Forskning i de efterladte arkivalier samt
omfattende kilde- og dokumentationsmateriale og i det efterladte
kunstneriske værk i offentlige samt private samlinger (herunder kunstnerens
efterkommere) vil på ny perspektivere Jais Nielsens allerede kendte, tidlige
modernistiske maleri og keramik, men vil også sætte fokus på hans i dag
oversete udsmykninger, kunsten på papir og det senere, næsten ubekendte
maleriske værk. Det er dermed de tre samarbejdende museers ønske at nuancere
det hidtil amputerede billede af Jais Nielsens livsværk, og med forskning i
både samlinger, arkiver og anden dokumentation at udbrede kendskabet til
også at inkludere de i dag ukendte sider af hans virke. Dette nysyn vil
bl.a. tage teoretisk udgangspunkt i begreber som stil, modernisme,
modernitet og den religiøse motivverden, det transnationale samt form og
funktion.
Den fysiske udstilling forventes at indeholde et retrospektivt og skønsmæssigt udvalg på 60-100 værker, der fordeler sig på både maleri, kunst på papir (akvareller, tegninger og grafik) samt keramik. Udover de arrangerende museer ejer en række andre museer og privatpersoner i både ind- og udland betydelige værker af kunstneren, hvorfra et udvalg planlægges indlånt. Heri impliceres, at en række værker, som ikke har været vist offentligt i nyere tid/ikke tidligere har været vist for offentligheden, ønskes præsenteret. Det efterstræbes, at kunstneren vises med et samlet, stærkt kunstnerisk udtryk, hvis forskellige både motiviske, formelle og stilistiske ledetråde afsøges på tværs af det valgte kunstneriske medie og, hvor det er relevant, også på tværs af kronologi.
Særudstillingen planlægges ledsaget af et fyldigt udstillingskatalog på
ca. 150 sider, rigt illustreret med en række nyoptagelser og med følgende
tekstbidrag, som belyser forskellige sider af kunstnerens virke: En større
monografisk artikel ved kunsthistoriker, mag.art. og ph.d. Mette Højsgaard,
en artikel med fokus på Jais Nielsen og det transnationale (særligt de
franske forbindelser) ved mag.art. Anne Blond, museumsinspektør ved
Kunstmuseet i Tønder, en artikel om Jais Nielsens keramiske virke ved
mag.art. Ulla Houkjær, museumsinspektør og seniorforsker ved Det Danske
Kunstindustrimuseum samt en artikel om Jais Nielsen og hans
udsmykningsvirksomhed ved kulturråd Michael Bjørn Nellemann, Den danske
Ambassade i Paris. Kataloget afsluttes med biografi, bibliografi og
værkfortegnelse.
Kataloget planlægges udgivet i en både dansk og engelsk version for at
imødekomme den internationale interesse, der har været vist Jais Nielsen ved
de tidligere beskrevne udstillinger på hhv. Louisiana, Statens Museum for
Kunst og det parisiske Galerie 1900-2000. Den udenlandske interesse
stimuleres formentlig yderligere ved inddragelsen af udstillingsprojektet i
det amerikansk-canadisk-danske virtuelle samarbejdsprojekt "Speed Limits"
(se afsnittet Virtuel formidling).
I forbindelse med formidling på internet indgår særudstillingsprojektet om Jais Nielsen i et stort, virtuelt og interaktivt formidlingsprojekt med titlen "Speed Limits". Formidlingsprojektet er et samarbejde mellem Canadian Center for Architecture i Montreal, Wolfsonian-FIU i Miami og Bornholms Kunstmuseum, og der medvirker desuden en arbejdsgruppe fra Stanford University i Californien. "Speed Limits" har til opgave at reflektere over temaet "Fart og langsomhed i en moderne kultur", og det markerer samtidig hundredeåret for stiftelsen af futuristbevægelsen, som bl.a. Jais Nielsens hovedværk Afgang! fra 1918 er stærkt inspireret af. "Speed Limits" bliver realiseret som en virtuel udstilling, hvori Jais Nielsen-udstillingen vil indgå som et virtuelt rum med interaktive opgaver. Det er hensigten på denne måde at invitere nye publikumsgrupper ind på kunstmuseerne, bl.a. unge mænd, ved at sætte fokus på fart, bevægelse, racerløb og biler.
Det er udstillingsprojektets samlede formål at belyse og perspektivere
Jais Nielsens i dag både kendte og ukendte kunstneriske værk, herunder hans
danske og udenlandske inspirationskilder og kontekst, belysningen af det
transnationale virke og hans arbejde på tværs af forskellige kunstneriske
medier. Både nationalt og internationalt ønskes det endvidere at udbrede
kendskabet til og genskrive kunsthistorien om en kunstner, som i sin samtid
var en væsentlig kunstnerisk stemme, men som i dag alene huskes for en meget
afgrænset del af sin produktion. Endelig skal det fremhæves, at en del af
formålet med det samlede projekt også er at undersøge, om en
eksperimenterende formidlingstilgang ("Speed Limits") har en positiv
indflydelse på især unges modtagelse af den klassiske, retrospektive
soloudstilling.
Der arbejdes tillige i skrivende stund på, i nært samarbejde med Den Danske
Ambassade i Paris, at eksportere hele eller dele af udstillingsprojektet til
Frankrig, hvis kunstneriske traditioner Jais Nielsen hele livet var stærkt
inspireret af og følte sig nært tilknyttet til.
Rev. TNF, marts 2009