Jais Nielsen (1885-1961). Retrospektiv (arbejdstitel)

Wilhelm Bendz ”Portræt af maleren N.P.Holbech” ca. 1830

Jais Nielsen, Afgang!, 1918,
Fuglsang Kunstmuseum

SAMLET PROJEKTBESKRIVELSE

Arrangører

Bornholms Kunstmuseum: 20. sep 2009 - 3. jan 2010
Fuglsang Kunstmuseum: 23. jan - 11. april 2010
Kunstmuseet i Tønder: 22. maj - 29. august 2010

Baggrund

I 2009 er det 100 år siden, at den futuristiske bevægelse blev stiftet. Bornholms Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum og Kunstmuseet i Tønder fejrer jubilæet ved i et forskningsbaseret og tværmusealt udstillingsprojekt at sætte fokus på en af de få danske repræsentanter for den internationale strømning: Jais Nielsen (1885-1961).

I sin levetid udstillede Jais Nielsen jævnligt og med bevågenhed, men et større udvalg af hans kunstneriske produktion er ikke blevet vist i Danmark siden Sophienholms og Horsens Kunstmuseums fælles udstillingsprojekt i 1985 (hundredeåret for kunstnerens fødsel). Dengang var omdrejningspunktet den tidlige modernisme og den keramiske produktion, mens de offentlige udsmykninger med religiøse motiver, den omfattende kunst på papir og det senere maleriske værk kun var sparsomt inddraget. Siden er flere af kunstnerens modernistiske malerier blevet vist i international kontekst, på udstillingen Vision og virkelighed. Forestillinger om det tyvende århundrede på Louisiana i 2000 og udstillingen Avantgarde i dansk og europæisk kunst 1909-1919 på Statens Museum for Kunst 2002-2003, hvor værkerne viste deres både internationale standard og epokale kvalitet.

Et retrospektivt udstillingsprojekt favnende hele kunstnerens livsværk og med belysning af dets overordnede sammenhængskraft, inspirationskilder og efterliv har imidlertid ikke tidligere været realiseret i museumssammenhæng. Den ære er til gengæld blevet en lang række af Jais Nielsens samtidige, modernistiske kolleger til del, herunder Harald Giersing, William Scharff, Edvard Weie, Karl Isakson og Olaf Rude. Der er derfor de tre arrangørers holdning, at en bredt anlagt udstilling om Jais Nielsen nu er relevant, både med det aktuelle afsæt i 100-året for futurismens stiftelse, men også særligt mens førstehåndskilder til kunstnerens liv og virke endnu kan formidle viden, og mens arkivalier, dokumentation og en lang række værker stadig er i efterkommernes eje.

Jais Nielsen

Jais Nielsen fik sin uddannelse på Kunstnernes Frie Studieskoler under Kristian Zahrtmann, bosatte sig siden i Paris i årene op til udbruddet af Første Verdenskrig og blev efter sin hjemkomst en markant figur i den tidlige modernismes skelsættende gennembrud i Danmark. Han blev også hurtigt en værdsat og omtalt keramiker, hvor bl.a. hans kraftfulde bibelske figurer vidner om evnen til overbevisende at omsætte de kunstneriske visioner stringent og dynamisk i tre dimensioner. I 1920'erne blev Jais Nielsen både betaget af bornholmerskolens lyrisk-ekspressive landskabsmaleri og af Italiens religiøse kunst fra den tidlige renæssance. Begge dele synes at have gjort varigt indtryk på hans fortsatte kunstneriske udfoldelse, både i retning af et mere løssluppent ekspressionistisk maleri med klar farveholdning, men også af en særlig motivisk inderlighed og et nyt teknisk virke med glasmaleri og freskoteknikker, bl.a. som det udtrykkes i en række større udsmykningsopgaver. Senere gentagne besøg i bl.a. Frankrig, som Jais Nielsen holdt meget af og hvis kunstneriske traditioner han følte sig nært knyttet til, cementerede denne udvikling, som både adskiller sig fra, men også tager afsæt i kunstnerens tidlige futuristisk-kubistiske arbejder.

I sit kunsthistoriske eftermæle er Jais Nielsen i dag kun kendt for netop det tidlige futuristisk-kubistiske maleri fra 1910'erne samt, også i udlandet, for den keramiske produktion med bibelske motiver for bl.a. Den kgl. Porcelænsfabrik. Med sin keramik er han således fornemt repræsenteret verden over, bl.a. på Victoria & Albert Museum i London og på Metropolitan Museum i New York. Mens hans maleri er at finde i en række offentlige og både bekendte og i dag ubekendte private samlinger i ind- og udland, skal hans kunst på papir formentlig særligt lokaliseres i privateje, ligesom et større forskningsarbejde vedr. de offentlige udsmykninger, deres tilblivelse og nuværende eksistens endnu forestår. Der hersker imidlertid ikke tvivl om, at der er rigt og endnu ubelyst materiale at forske i og formidle, hvilket arrangørerne mener, vil bidrage til at kaste nyt lys og interessante perspektiver over både Jais Nielsen, hans liv, værk og tid.

Museal forankring

Bornholms Kunstmuseum: Museet har flere værker af Jais Nielsen i sin samling, herunder det nyerhvervede og væsentlige La Mûlatresse Euphrasie fra 1915. Allerede i 1922 tog Jais Nielsen fast sommerophold på Bornholm, hvor han både malede og lejlighedsvis udførte keramik på fabrikken Søholm. Han tog ligeledes del i det levende kunstnermiljø, der udspillede sig på øen op gennem 1920'erne. Som elev på Kunstnernes Frie Studieskoler af den bornholmsk fødte Kristian Zahrtmann og i kraft af forbindelserne til øen var Jais Nielsen især i denne periode tæt på den lyriske tone fra bornholmerskolen, og selvom hans maleriske form udviklede sig markant efter senere ophold i Frankrig, arbejdede han også fremadrettet med denne særlige tilgang i sine motiver. Bornholms Kunstmuseum har gennem en årrække søgt at afdække og præsentere den tidlige danske modernismes udspring gennem retrospektive udstillinger af eksempelvis Oluf Høst, Niels Lergaard, Karl Isakson, Edvard Weie og Olaf Rude. Museet ønsker med udstillingsprojektet om Jais Nielsen at sætte kunstneren ind i hans naturlige kontekst, både i forhold til museets samling, men også til den bornholmske kunstnerkreds. Samtidig ønsker man at benytte Jais Nielsens i dansk sammenhæng enestående position i forhold til futurismen til at lægge nye lag til den museologiske formidlingspraksis (se afsnittet Virtuel formidling).

Kunstmuseet i Tønder: Museet forsøger i sin udstillings-, indsamlings- og forskningsvirksomhed at belyse betydelige facetter af den nordeuropæiske kunst. Der er ingen tvivl om, at Jais Nielsens oeuvre er fransk-inspireret, men kunstneren formår at omarbejde disse indtryk på en ikke-teoretisk, næsten ren intuitiv måde, hvilket kan tolkes som værende et typisk nordisk træk. Projektet om Jais Nielsen vil derfor være med til at kaste lys over forholdet mellem "det nordiske" og "det europæiske" og undersøge, i hvilket kunstnerisk udvekslingsfelt, en sådan transnational dialog finder sted. Endvidere indgår en retrospektiv udstilling om Jais Nielsen som led i allerede afholdte og planlagte udstillinger med klassiske danske modernister, herunder Axel Bentzen og Jens Søndergaard. I forhold til museets faste samling, som også inkluderer Jais Nielsens Caféliv fra 1916, ønskes det at perspektivere hans kubistiske udtryk i forhold til bl.a. museets hovedværk fra den tidlige modernisme, Harald Giersings Danserinde fra 1918.

Fuglsang Kunstmuseum: Museet ejer en betydelig samling af kunstværker fra den tidlige danske modernisme, særligt af Olaf Rude og Jais Nielsen, bl.a. sidstnævntes hovedværk i dansk kunsthistorie, Afgang! fra 1918. Museet har allerede ved tidligere lejligheder har forsket i og arrangeret udstillinger med fokus på den tidlige modernisme, dens rødder og efterliv (eksempelvis Kristian Zahrtmann, William Scharff og Olaf Rude), som en retrospektiv anlagt udstilling om Jais Nielsen vil ligge i naturlig forlængelse af. Ligeledes vil udstillingen med sin præsentation af billedkunst og kunsthåndværk set i en overordnet kunstnerisk sammenhæng fortsætte de forsknings- og formidlingsmæssige bestræbelser fra museets udstilling om Johan Rohde, ARS UNA, som belyste både maleri, møbel- og sølvdesign.

Forskning

Flere større publikationer om Jais Nielsens virke udkom i kunstnerens levetid. Udover en række udstillingsfortegnelser og mindre kataloger drejer det sig særligt om Oluf Thomsens "Jais Nielsen", som i 1931 udkom som nr. 6 i serien Vor Tids Kunst, samt Jais Nielsen. Malerier. Keramik fra 1960 med tekster af Kai Flor. Siden er flere tekster om kunstnerens primært tidlige maleriske værk og keramikken udkommet, bl.a. i forbindelse med hundredeåret for kunstnerens fødsel i 1985: hhv. Claus Hagedorn-Olsens og Jakob Faurvigs gennemgang i det ledsagende katalog til Jais Nielsen-særudstillingen på Sophienholm og Horsens Kunstmuseum, og teksten af Serge Fauchereau i udstillingskataloget til den parisiske udstilling i 1986: Jais Nielsen (1885-1961) i Galerie 1900-2000.

Sidenhen har særligt to kunsthistorikere skrevet om Jais Nielsen og hans hidtil profilerede virke. Den ene er Hanne Abildgaard, der har skrevet om den tidlige danske modernisme i Ny Dansk Kunsthistorie, bind 6 fra 1994 og i udstillingskataloget Avantgarde i dansk og europæisk kunst 1909-19 fra Statens Museum for Kunst 2002. Den anden er Dorthe Aagesen, der har analyseret hans cirkusmotiver i Statens Museum for Kunst Journal 2000 og tillige indsat kunstneren i en bred europæisk kontekst som redaktør og hovedskribent af ovennævnte Avantgarde i dansk og europæisk kunst 1909-19. På keramiksiden bør af nyere litteratur nævnes Leif Lautrup-Larsens Stentøj. Den kongelige Porcelainsfabrik fra 2007, som har et særskilt afsnit om Jais Nielsen.

Ovenstående litteratur, og sammen med det også en lang række mindre tekstbidrag i udstillingskataloger, tidsskrifter og artikler, fokuserer særligt på kunstnerens tidlige maleri og keramiske produktion. Det er arrangørernes ønske med dette udstillingsprojekt at brede forskningen om Jais Nielsen ud til at indbefatte og dermed også belyse hans samlede livsværk i forhold til samtidens både nationale og internationale kunstneriske tendenser, som her for første gang vil blive genstand for en samlet videnskabelig undersøgelse. Forskning i de efterladte arkivalier samt omfattende kilde- og dokumentationsmateriale og i det efterladte kunstneriske værk i offentlige samt private samlinger (herunder kunstnerens efterkommere) vil på ny perspektivere Jais Nielsens allerede kendte, tidlige modernistiske maleri og keramik, men vil også sætte fokus på hans i dag oversete udsmykninger, kunsten på papir og det senere, næsten ubekendte maleriske værk. Det er dermed de tre samarbejdende museers ønske at nuancere det hidtil amputerede billede af Jais Nielsens livsværk, og med forskning i både samlinger, arkiver og anden dokumentation at udbrede kendskabet til også at inkludere de i dag ukendte sider af hans virke. Dette nysyn vil bl.a. tage teoretisk udgangspunkt i begreber som stil, modernisme, modernitet og den religiøse motivverden, det transnationale samt form og funktion.

Udstilling

Den fysiske udstilling forventes at indeholde et retrospektivt og skønsmæssigt udvalg på 60-100 værker, der fordeler sig på både maleri, kunst på papir (akvareller, tegninger og grafik) samt keramik. Udover de arrangerende museer ejer en række andre museer og privatpersoner i både ind- og udland betydelige værker af kunstneren, hvorfra et udvalg planlægges indlånt. Heri impliceres, at en række værker, som ikke har været vist offentligt i nyere tid/ikke tidligere har været vist for offentligheden, ønskes præsenteret. Det efterstræbes, at kunstneren vises med et samlet, stærkt kunstnerisk udtryk, hvis forskellige både motiviske, formelle og stilistiske ledetråde afsøges på tværs af det valgte kunstneriske medie og, hvor det er relevant, også på tværs af kronologi.

Udstillingskatalog

Særudstillingen planlægges ledsaget af et fyldigt udstillingskatalog på ca. 150 sider, rigt illustreret med en række nyoptagelser og med følgende tekstbidrag, som belyser forskellige sider af kunstnerens virke: En større monografisk artikel ved kunsthistoriker, mag.art. og ph.d. Mette Højsgaard, en artikel med fokus på Jais Nielsen og det transnationale (særligt de franske forbindelser) ved mag.art. Anne Blond, museumsinspektør ved Kunstmuseet i Tønder, en artikel om Jais Nielsens keramiske virke ved mag.art. Ulla Houkjær, museumsinspektør og seniorforsker ved Det Danske Kunstindustrimuseum samt en artikel om Jais Nielsen og hans udsmykningsvirksomhed ved kulturråd Michael Bjørn Nellemann, Den danske Ambassade i Paris. Kataloget afsluttes med biografi, bibliografi og værkfortegnelse.

Kataloget planlægges udgivet i en både dansk og engelsk version for at imødekomme den internationale interesse, der har været vist Jais Nielsen ved de tidligere beskrevne udstillinger på hhv. Louisiana, Statens Museum for Kunst og det parisiske Galerie 1900-2000. Den udenlandske interesse stimuleres formentlig yderligere ved inddragelsen af udstillingsprojektet i det amerikansk-canadisk-danske virtuelle samarbejdsprojekt "Speed Limits" (se afsnittet Virtuel formidling).

Virtuel formidling

I forbindelse med formidling på internet indgår særudstillingsprojektet om Jais Nielsen i et stort, virtuelt og interaktivt formidlingsprojekt med titlen "Speed Limits". Formidlingsprojektet er et samarbejde mellem Canadian Center for Architecture i Montreal, Wolfsonian-FIU i Miami og Bornholms Kunstmuseum, og der medvirker desuden en arbejdsgruppe fra Stanford University i Californien. "Speed Limits" har til opgave at reflektere over temaet "Fart og langsomhed i en moderne kultur", og det markerer samtidig hundredeåret for stiftelsen af futuristbevægelsen, som bl.a. Jais Nielsens hovedværk Afgang! fra 1918 er stærkt inspireret af. "Speed Limits" bliver realiseret som en virtuel udstilling, hvori Jais Nielsen-udstillingen vil indgå som et virtuelt rum med interaktive opgaver. Det er hensigten på denne måde at invitere nye publikumsgrupper ind på kunstmuseerne, bl.a. unge mænd, ved at sætte fokus på fart, bevægelse, racerløb og biler.

Formål

Det er udstillingsprojektets samlede formål at belyse og perspektivere Jais Nielsens i dag både kendte og ukendte kunstneriske værk, herunder hans danske og udenlandske inspirationskilder og kontekst, belysningen af det transnationale virke og hans arbejde på tværs af forskellige kunstneriske medier. Både nationalt og internationalt ønskes det endvidere at udbrede kendskabet til og genskrive kunsthistorien om en kunstner, som i sin samtid var en væsentlig kunstnerisk stemme, men som i dag alene huskes for en meget afgrænset del af sin produktion. Endelig skal det fremhæves, at en del af formålet med det samlede projekt også er at undersøge, om en
eksperimenterende formidlingstilgang ("Speed Limits") har en positiv indflydelse på især unges modtagelse af den klassiske, retrospektive soloudstilling.

Der arbejdes tillige i skrivende stund på, i nært samarbejde med Den Danske Ambassade i Paris, at eksportere hele eller dele af udstillingsprojektet til Frankrig, hvis kunstneriske traditioner Jais Nielsen hele livet var stærkt inspireret af og følte sig nært tilknyttet til.

Rev. TNF, marts 2009