Museumsbutikken

Illustration: Bogforside: "P.C.Skovgaard Dansk guldalder revurderet" Illustration: Plakat: Fuglsang Kunstmuseum Illustration: Bogforside: "Livslyst" Illustration: Bogforside: "Vores bedste stykker"

På Fuglsang Kunstmuseum og i Webshoppen er det muligt at købe/bestille kataloger, plakater og postkort. Desuden er der i butikken på museet et stort udvalg af designartikler, kunstartikler, børneting f.eks. trælegetøj og kreative kits samt lækre småting og gode gaveartikler.

Butikken bestræber sig på at finde helt specielle ting og sager, der ikke forhandles så mange steder, som f.eks et mindre udvalg af Sobral-smykker fra Brasilien. En del af sortimentet er sæsonbetonede varer f.eks. julekunst.

Ved bestillinger gennem webshoppen eller pr. telefon tillægges forsendelsesgebyr, minimum kr. 75.
Webshoppen tilbyder også et begrænset udvalg af gaveartikler.

KATALOGER:
Foruden bestandskataloger forhandles en række kataloger, der er udgivet i forbindelse med vores særudstillinger. Desuden forhandles et antal eksternt publicerede bøger, hvortil museet har bidraget med artikler eller hvor museet omtales. Endvidere forhandler vi bøger, der har tilknytning til kunst og museer.

PLAKATER:
Foruden enkelte stamplakater med motiver fra museets egen samling forhandles en række plakater museet har udgivet i forbindelse med skiftende udstillinger.

POSTKORT:
Enkelte eller dobbelte m/kuverter, små og store med motiver fra museet og museets egen samling. Desuden et lille antal postkort med eksterne motiver, udgivet i forbindelse med særudstillinger på museet. Desuden forhandles frimærker på museet.

 


Museumsbutikken, interiør.


Fuglsang Kunstmuseum er tilknyttet Åbne Samlinger  -  et netværk af museer og arkiver på Sjælland og Lolland-Falster