10. og 11. december kl. 11 - 16
Foto: Ingrid Fotografi
Velkommen til kulturelt julemarked for hele familien på Fuglsang Gods, en
festlig tradition som optakt til julen! Der bydes på børneteater,
hestevognskørsel, guidede ture, klippe-klistre, caféhygge, ponyridning samt
boder med helt unikke udstillere af keramik, design, kunsthåndværk, nisser
og med fødevarer, vine, delikatesser, specialiteter og smagsprøver på meste.
Alt sammen krydret med kunstudstillinger/rundvisninger og koncerter!
Storstrøms Kammerensemble, Fuglsang Kunstmuseum og Fuglsang Herregaard (der
alle har til huse på Fuglsang Gods) skaber sammen dette årlige fælles
univers af kulturel julehygge, hvor børn under 18 år har gratis adgang, og
hvor voksne betaler en entrébillet på 60 kr., der giver adgang til hele
området og alle aktiviteter.
Som noget nyt i år åbner Fuglsangs store hvide lade også op for gæster.
Godsets landbrugsmaskiner må overnatte under åben himmel denne weekend for
at overlade pladsen i laden til bl.a. Fødevarenetværk Lolland-Falsters
lækkerier, Bi Skaarups historiske madlavning og hjemmebag,
Sønderskovhjemmets gæs og pil, 2010 - Velsmag ad libitums vine, Café
Panoramas super-sandwiches fra Slotsbryggen m.m.
Se det fulde program på
www.fuglsangkunstmuseum.dk, når tiden sig nærmer.
Foto: Ingrid Fotografi

Foto: Jesper Andersen, Din Fotograf