Lørdag d. 13. november kl. 13
’Skovens demokratiske rum. Nationale landskabsmotiver hos P.C. Skovgaard’
Foredrag

Parti fra Møns Klint, 1843. Tilhører Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj
Peter Christian Skovgaard tilhørte en generation af kunstnere, der var stærkt optaget af tidens politiske forhold. Flere af Skovgaards motivkredse kan forstås i lyset af hans politiske interesse, og i foredraget vil der blive sat fokus på de solitære egetræer, de store bøgeskovsmotiver og hans mange klintebilleder, bl.a. fra Møns Klint.
Fra 1840erne og frem bliver bøgetræet Skovgaards foretrukne motivkreds; en udvikling der kan ses som en parallel til overgangen fra enevælde til demokrati.
Foredragsholder: Museumsinspektør, mag.art. Gertrud Oelsner
Sted: Foredragssalen, Fuglsang Kunstmuseum
Pris: 60 kr./ 50 kr. for medlemmer af Fuglsang Kunstmuseums Venner
Tilmelding: post@fuglsangkunstmuseum.dk eller tlf. 54 78 14 14
Fordraget sker i samarbejde med Folkeuniversitetet i Nykøbing Falster.
Foredragene d. 25. september, 9. oktober samt 13, 20. og 27. november kan købes til en samlet pris af 250 kr. / 200 kr. for medlemmer af Fuglsang Kunstmuseums Venner.