Ophængningen Panorama.
200 års dansk billedkunst fra museets samlinger, viser på én gang
spændvidden og kvaliteten i museets samlinger.
Kronologisk dækkes perioden
fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag, og gennem museets
udstillingssale kan den dansk kunsts historie følges fra guldalderen og frem
til det moderne, abstrakte maleri.

Christen Købke. Nakskov Kirke. 1841
I husets sydfløj vises den ældre samling i tre mindre og intime
udstillingssale.
I sal 1 vises bl.a. Jens Juels (1745-1802) og P.C.
Skovgaards (1817-1875) fine landskabsskildringer samt nyerhvervelser af
Christen Købke (1810-48) og C.A. Kølle (1827-72).
Lorenz Frølichs
(1820-1905), Kristian Zahrtmanns (1843-1917) og Oluf Hartmanns (1879-1910)
dramatiske historiemalerier i sal 2, og i sal 3 ses skagensmalernes og
fynbomalernes spæde forsøg med friluftsmaleriet og farvens frisættelse.
Mellem disse udstillingssale er der skabt rum for fordybelse i
små såkaldte "udstillingslommer", hvor historierne om hhv. Peter Ilsted
(1861-1933) og Theodor Philipsen (1840-1920) fortælles.
Sydfløjen afsluttes
med en særlig sal, sal 4, til et udsøgt udvalg af Fuglsang Kunstmuseums
vidtfavnende samling af den lysfølsomme kunst på papir samt en sidebelyst
sal, sal 5, hvor et nykonserveret udsnit af museets samling af
gipsafstøbninger af dansk skulptur fra slutningen af 1800-tallet udstilles
sammen for første gang i mere end 60 år.

Kristian Zahrtmann: Leonora Christinas død på Maribo Kloster. 1897
Den lange og rummelige udstillingskorridor, sal 11, løber som en livsnerve
mellem museets syd- og nordblok. Her vises billedkunst, der har udspring i
eller tilknytning til den surrealistiske strømning.
Der veksles mellem
værker af Ejler Bille (1910-2004), Richard Mortensen (1910-1993), Asger Jorn
(1914-1973), Henry Heerup (1907-93), Erik Thommesen (f. 1916), Sven
Dalsgaard (1914-99) og Wilhelm Freddie (1909-95).
I korridorens to
udstillingslommer, berettes dels om Henry Heerups stenskulpturer, dels om
hans mytologiske univers.
Korridoren munder ud i et udsigtsrum, hvorfra man
har vidt udsyn over det smukke landskab ved Skejten og Guldborgsund; et
landskab, som genfindes motivisk i flere af museets malerier i nordfløjen.

Oluf Hartmann: Landskab med båd. Skejten ved Fuglsang, Lolland. Ca. 1905
I museets nordlige fløj ses museets moderne samlinger.
I sal 6 tages afsæt i
det moderne gennembruds kunstnere fra den senere del af 1800-tallet,
eksempelvis L.A. Ring (1854-1933), Vilhelm Hammershøi (1864-1916) og Harald
Slott-Møller (1864-1937). Denne store udstillingssal efterfølges af fire
sammenhængende sale, der er bygget op over en korsform.
I sal 7 vises det
tidlige 20. århundredes eksperimenterende billedkunst med værker af bl.a.
Olaf Rude (1886-1957), Oluf Hartmann, J.A. Jerichau (1890-1916) og Edvard
Weie (1879-1943).
I sal 8 fortsættes med fortællingen om den mere radikale
modernisme med hovedværker af Jais Nielsen (1885-1961), Olaf Rude, Vilhelm
Lundstrøm (1893-1950) og billedhuggeren Johannes Bjerg (1886-1955).
I sal 9
vises det mere stilfærdige mørkemaleri fra 1930erne og '40erne, der er
fyldigt repræsenteret i museet, bl.a Erik Raadal (1905-1940 og Ebba
Carstensen (1885-1967).
Suiten af sammenhængende udstillingssale
afsluttesmed en farverig ophængning af Cobra-kunsten, der bl.a. tæller
værker af Carl-Henning Pedersen (1913-2007), Ejler Bille og Asger Jorn.

Asger Jorn: De efterladte. 1950