BESKRIVELSE AF TIDLIGERE UDSTILLING
- illustrationer kan være fjernet grundet ophavsretlige forhold

Udsigt til Guldalderen

Vist fra 5. november 2005 - 15. januar 2006

Illustration: P.C. Skovgaard: Parti fra Møns Klint 1843

P.C. Skovgaard:
Parti fra Møns Klint, 1843.
Tilhører Storstrøms Kunstmuseum

Udstillingen har fokus på en præsentation af guldalderens (1800-75) landskabsmaleri samt i mindre omfang også billedhuggerkunsten, hvis motiver knytter sig til lokaliteter i den storstrømske region.
Det drejer sig om Møns Klint, Liselund Have, Engelholm Gods ved Tappernøje, Kalvehave, Nysø ved Præstø, Gåsetårnet i Vordingborg, godset Iselingen ved Vordingborg, Guldborgsund, Nordfalster samt Maribo og Vesterborg på Lolland.

Fra disse steder stammer en lang række værker af kunstnere som C.W. Eckersberg (1783-1853), C.A. Lorentzen (1746-1828), Bertel Thorvaldsen (1770-1844), J.C. Dahl (1788-1857), J.Th. Lundbye (1818-48), P.C. Skovgaard (1817-75), Vilhelm Kyhn (1819-1903), Frederik Sødring (1809-62), J.P. Møller (1783-1854), C.A. Kølle (1827-72) og Thorald Brendstrup (1812-83).
Tilsammen tegner værkerne et billede af den guldalder, der befinder sig uden for København og Nordsjælland, men som ikke før har været præsenteret samlet i en udstilling.

Kunstnernes opdagelse af guldalderens anden natur finder sted som en række kunstnerrejser, hvor kunstneren som nysgerrig, malende turist drager af sted til fjernere liggende områder i Danmark.

Disse kunstnerrejser finder sted i en brydningsfuld tid, hvor konturerne af det moderne samfund begynder at kunne anes. Guldalderens tidlige år er kendetegnet ved, at grundlæggelsen af en række naturvidenskabelige discipliner får afgørende indflydelse på tolkningen af den omgivende verden, fx meteorologien, botanikken og geologien, idet naturvidenskaben tilbyder indsigt i det guddommelige skaberværk.

Tidens ideal var en sammensmeltning mellem kunst og videnskab, og derfor møder vi i perioden også kunstneren som en rejsende videnskabsmand. Et af de steder, der øver den største tiltrækningskræft på tidens kunstnere er Møns Klint, hvis dramatiske og storslåede kridtklinter beskrives geologisk i netop disse år.

Kunstneren bliver således på én gang en naturvidenskabelig opdagelsesrejsende i den vilde natur, og samtidig rummer han også konturerne af den moderne turist. For de billeder, kunstnerne malede på rejserne, var med til at forme samtidens blik på disse, mindre kendte landskaber.
Ofte medvirkede de billeder, kunstnerne bragte med sig hjem, til at stedfæstne nye områder i befolkningen hukommelse, og til sammen var billederne med til dels at forme et natursyn, som endnu delvist er overlevet til i dag, samt at tiltrække andre tilrejsende, som ønskede selv at erfare, hvad kunstnerne før dem havde oplevet.