BESKRIVELSE AF TIDLIGERE UDSTILLING
- illustrationer kan være fjernet grundet ophavsretlige forhold

INTERVALLER Lyskunst af Thorbjørn Lausten

Udstillingen vist januar - april 2009

Lysinstallation, 2009. Fuglsang Kunstmuseum

Intervaller 1-3 (udsnit). Fuglsang Kunstmuseum
Foto: Lars Dalby

Lyskunst af Thorbjørn Lausten er vinterens store særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum. Med nye spektakulære lysinstallationer i både museets udstillingsrum og udendørs, et stort udvalg af skitser og forarbejder, videodokumentation af kunstnerens tidligere lysinstallationer samt nyophængning af en række af museets egne kunstværker vil udstillingen vise helt nye sider af det anmelderroste kunstmuseum.

I forbindelse med særudstillingen udgiver museet en booklet, der uddeles gratis til museets besøgende. Heri (og på denne side) er det bl.a. muligt at læse om udstillingens dele ligesom et interview med Thorbjørn Lausten går bag om lyskunsten og dens betydning.
Museet har desuden tilrettelagt et omfattende formidlingsprogram med tilbud til både børn og voksne, mens museumsbutikken i udstillingsperioden vil forhandle et stort udvalg af litteratur om Thorbjørn Lausten og lyskunsten samt lamper og andre lysrelaterede artikler.

Hvad kan man opleve?
Interview med Thorbjørn Lausten
Om kunstneren
Formidlingsprogram
Museumsbutik
Presse
Tak

Hvad kan man opleve?

Intervaller 1-3

Udendørs på den gamle gårdsplads foran Fuglsang Kunstmuseum har Thorbjørn Lausten (f. 1945) anbragt neonstrukturer på tre stilladser. Samlet set danner værket Intervaller 1-3 forbindelser mellem så forskellige bygninger som den historicistiske gamle herregård fra 1859, en stor hvid lade, og den engelske arkitekt Tony Frettons (også f. 1945) modernistiske kunstmuseum fra 2008.

Thorbjørn Lausten gentager i sine værker linjer i områdets arkitektur og trækker andre mod landskabet. Værkerne inddrager samtidig områdets nye museumsaktivitet: Ved indgangen til museet er placeret en sensor, så man i begrænsede perioder kan aktivere tre programmer, der får neonstrukturernes dele til at tænde og slukke med hver deres intervaller.

Foto fra udstillingen

Intervaller 2008/2009
I Fuglsang Kunstmuseums store særudstillingssal har Thorbjørn Lausten ladet opføre et enormt træskelet - 4 meter højt, 13,5 meter bredt og 4,5 meter dybt. 20 kraftige 1000watts glødepærer hænger i dette rum. Med forprogrammerede intervaller skiftevis tænder og slukker glødepærerne og kaster lys samt slagskygger ud i museumsarkitekturen. Intervallerne er enten baseret på titalssystemet, som anvendes til opmåling af rum, eller tolvtalssystemet, som vi bruger til at måle tiden. Her mødes de to systemer i en visualisering af rum-tid.

Intervaller 2008/2009 peger dermed tilbage på fysikeren Albert Einsteins (1879-1955) nu 100 år gamle relativitetsteorier, og med et næsten kosmisk udtryk kan lysinstallationen samtidig give associationer til de astronomiske måleenheder: lysår, lysminutter og lyssekunder. Disse måleenheder trækker ligeledes på begge systemer - rum og tid.

Wired 11
14 neonrør svæver på tre udspændte wires og farver et hjørne af særudstillingssalen rødt. Wired 11 skal ses i sammenhæng med Intervaller 2008/2009: Som kontrast til glødepærernes skiftende intervaller lyser Wired 11 konstant. Efter en periode på 16 minutters og 10 sekunders aktivitet slukkes glødepærerne i Intervaller 2008/2009, og i 4 minutter suspenderes fornemmelsen af tid og rum. Kun det røde lys fra Wired 11 står tilbage.

Skitser og værker på papir
I to af museets udstillingslommer er det muligt at få indblik i Thorbjørn Laustens kunstneriske proces fra idé til endeligt værk. Her vises hans forskellige udtryk fra hurtige streger og penselstrøg med løs hånd til stramme, næsten tekniske tegninger. Samtidig ses vedholdenheden i Thorbjørn Laustens arbejde, da stykkerne dækker perioden fra 1987 og frem til i dag. Udvalget spænder over hurtigt idéer til skitser, senere værker og stykker, der fremstår som kunstværker i sig selv.

Med fokus på formen. Fra Fuglsang Kunstmuseums egen samling
Thorbjørn Laustens idébaserede værker har bl.a. det rene geometriske formsprog til fælles med en række danske kunstnere fra 1950'erne og 60'erne. I forlængelse af Laustens lyskunst har Fuglsang Kunstmuseum derfor nyophængt denne del af museets egen samling. I sal 11 er det desuden muligt at se en video med eksempler på Thorbjørn Laustens tidligere lyskunst.

Interview med Thorbjørn Lausten

Interview med Thorbjørn Lausten [TL] via e-mail-korrespondance. Korrespondancen fandt sted i efteråret 2008. Af udstillingskurator Jan Ulrik Chrintz Juhl [JUCJ]

Hvad har din lyskunst med Fuglsang at gøre?

JUCJ: Kære Thorbjørn. Jeg glæder mig rigtig meget til at se dine kunstværker lyse op på og omkring Fuglsang Kunstmuseum. Det er jo også en helt ny tolkning af museet, de indre og de ydre rum. Du har skabt lyskunsten specielt til Fuglsang og må derfor have taget udgangspunkt i de særlige forhold på stedet, måske endda stedets ånd. Men hvad har Fuglsang mere præcist betydet for udstillingens lyskunst? Kunne den ikke være placeret et andet sted?

TL: Min lyskunst har ikke specielt med Fuglsang at gøre, men alle værkerne er lavet til udstillingen, både indendørs og udendørs. Det store indendørs udstillingsrum vil i sig selv være et lysværk, som publikum ikke blot ser på, men også er i, og længden på den store struktur med de kraftige pærer svarer til bredden på udstillingsrummet. Rummet som sådan har været udgangspunkt for de to værker dér. Der er tale om en struktur med kraftige 1000 watt-pærer [Intervaller 2008/2009] og et noget mere roligt værk med neon [Wired 11]. Værket, der er placeret udendørs [Intervaller 1-3] tager udgangspunkt i forholdene på stedet. Værkerne er tændt hele tiden, men når publikum bevæger sig ind i museet, aktiverer et radiosignal et tænde- og slukkeprogram for hvert af de udendørs værker. De udendørs neonværker er placeret sådan, at de forholder sig til det nye museum, de gamle bygninger og det omgivende rum og landskab. Sådanne værker kan også placeres andre steder, men hér er de altså lavet til stedet.

Har du overvejet at sælge dine kunstværker til kirken?

JUCJ: Ånd og lys har til alle tider været forbundet. Lys er uhåndgribeligt. Det bevæger sig med svimlende 299.703 km/s (i jordens atmosfære). Vi kan ikke se lysstrømmen, men kun lyskilden og det, som lyset rammer - det oplyste. Lyset var Guds dagsværk den første dag i skabelsen og omgiver hellige personer i form af glorier. Nogle mener, at den tidligste lyskunst er den, som man finder i de romanske og gotiske kirkers glasmosaikker, mens lysindfald i megen anden kirkearkitektur har særlig betydning. Kunne kirkerne ikke stadig bruge lyskunst som symbol på det metafysiske? Kunne din lyskunst bruges?

TL: Nu tror jeg ikke, at kirken har nogen særlig interesse i lys eller lyskunst, hvis det ikke var for de mange faste ansættelser. Jeg synes derimod, det er mere relevant at spørge, hvorfor kunstmuseerne ikke køber lyskunst. Det er rigtigt, at lys er tæt knyttet til den kristne skabelsesberetning, men lys og glorier optræder i stort set alle religioner og trosforestillinger og står i den sammenhæng stort set for det, som vi i al almindelighed kalder det spirituelle. I middelalderen var lys, skønhed og sandhed meget tæt forbundne, men det, som vi kan kalde det mentale lys, er der beretninger om fra hele verden. Det er imidlertid svært at forklare, hvad det mentale lys er, men generelt set kan vi vel sige, at det er nært forbundet med en meget personlig indsigt, og at erkendelse forbundet med denne indsigt muligvis kan sættes i system, så man dermed kan opnå den såkaldte "gnosis", altså en dybere og muligvis guddommelig indsigt.

Det er rigtigt, at man nu kan opfatte lysindfaldet og glasmosaikkerne i de romanske og gotiske kirker som tidlig lyskunst, men i sin tid havde man ikke vor tids begreber om kunst og lyskunst. Personligt har jeg ikke noget imod at gå videre og betragte mange af de antikke bygninger som lyskunstværker. De blev i sin tid også sat i forbindelse med, hvordan naturen og kosmos fungerer og var et resultat af et guddommeligt skaberværk.

Solen og dens lys er overalt blevet opfattet som den øverste skabende og guddommelige kraft, og med solens gang og jordens rotation har vi dannet vores tidsopfattelse, og vel dermed også begreberne uendelig og tidløs. Nu om dage betragter vi i videnskabelig sammenhæng energi, rum og tid som uadskillelige, hvad man også tidligere gjorde i en religiøs sammenhæng. Lys/energi, rum og tid er altså stadig grundlaget for vores verdensforståelse, og med den moderne lyskunst har vi en kunstart, der kan forbinde universelle forestillinger med moderne videnskabelig viden.

Inspirerer kunstmalernes gengivelse af lys dig eller er malerkunsten forældet?

JUCJ: Lys har også fascineret ældre billedkunstnere. På Fuglsang Kunstmuseum har maleren Jørgen V. Sonne (1801-90) gengivet lyset som religiøst symbol i Påskemorgen (1868), maleren Peter Ilsted (1861-1933) bruger lyset, så det får en rumskabende og dramatisk funktion i Amor og Psyke (1885), mens maleren Michael Anchers (1849-1927) lys er et studie af naturfænomenet og bidrager samtidig til personskildringen i To Skagens-fiskere i en båd (1910). Hvor meget har du til fælles med disse kunstneres anvendelse af lyset? Er det gengivne lys i maleri inspirerende eller er udgangspunktet for din kunst et helt andet?

TL: Jeg ser gerne ældre billeder, og jeg har set mange, men jeg ved ikke, om malerkunsten er forældet. Men når vi taler om lys og malerkunst må man gøre sig klart, at maleri er reflekteret lys, at lyset altså bliver reflekteret fra overflade, i princippet en todimensionel overflade, hvorimod lyskunst for det meste gør brug af lyskilden selv og er firdimensionel. I lyskunsten er der ikke tale om gengivelse af lys og episoder med lys, hvilket ofte er tilfældet med maleri. Det er derimod lyset selv, der er det kunstneriske medium, og i den moderne lyskunst er det oftest elektriske lyskilder, der gøres brug af, hvilket man naturligvis ikke kunne tidligere.

Jeg har ikke noget særligt forhold til malerier med mytologiske emner eller dramatiske virkninger, og jeg kan blive inspireret af mange ting. Kunst, der lægger vægt på en fortælling af den ene eller anden art frem for en kunstnerisk artikulation, interesserer mig ikke; det er artikulationen og ikke emnet, der er interessant.

Vinterdepressioner, tivolifyrværkeri og Skagensmalere. Har vi et særligt forhold til lyset og lyskunsten i Danmark?

JUCJ: Med en lang karriere, der eksempelvis har bragt dig til USA, Japan, Irland, England, Holland, Tjekkiet, Østrig og ikke mindst Tyskland, har du arbejdet i et internationalt miljø. Hvilken forskel er der på forholdet til lys og lyskunst i Danmark og andre steder?

TL: Nu ved jeg ikke, hvad vinterdepressioner, tivolifyrværkeri og Skagensmalere har med lyskunst at gøre, men vores geografiske beliggenhed og klima har naturligvis en betydning for dagslyset og mørket, og dermed også for vores forhold til lys. Sommer- og vintersolhverv har altid haft en stor betydning i kulturhistorien, og ikke kun hos os, og er som bekendt nært forbundet med solens lys.

Vi har her i landet ikke nogen særlig interesse for lyskunst, men det har man heller ikke i andre lande. Der er imidlertid den forskel, at vi aldrig har ønsket at se, at der i moderne tid er et nært forhold mellem kunst og teknologi, og at begrebet "techne" også har betydning for dagligdags tænkning. Vi bruger moderne teknologi i stort set alle sammenhænge, men hvis den elektroniske teknologi bliver brugt i kunstneriske sammenhænge, lyskunst f.eks., har det været suspekt indtil for ganske nyligt, hvor man i det mindste har accepteret video og computerkunst. Vi har også haft svært ved at opfatte film og fotografi, som på en vis måde er lyskunst, som rigtige kunstarter.

Skal din lyskunst opleves, eller skal den forstås?

JUCJ: Din lyskunst vil uden tvivl påvirke rigtig mange mennesker. Nogle bliver fascineret, draget og ser det smukke i geometriens rene linjer og former. Andre vil måske undres og synes, at det farvede og kraftige lys er lige lovlig voldsomt til Fuglsang. Men der er jo mere i værkerne end den umiddelbare påvirkning. Man kan jo f.eks. ikke selv gennemskue, hvorfor og hvordan værkerne blinker. Hvornår har man forstået din lyskunst? Hvornår har man fået nok?

TL: Hvornår man har forstået, hvad jeg laver af lyskunst, og hvad¨man måtte have forstået, ved jeg ikke. Hvis man kender lidt til det jeg laver, vil man vide, at mine lysværker også har med rum og tid at gøre. Både når det drejer sig om den fysiske udformning af værkerne, og når det drejer sig om programmering af lys, er der tale om begreber og beregninger, som er en del af værket. Rytme og intervaller er en del af musik og film og er altså også værker, der er programmerede. Jeg tror ikke, at
man kan umiddelbart kan "gennemskue" hvorfor et værk af Mozart er, som det er, ved at høre det, og selvom der eksisterer et partitur eller notationer, forklarer det ikke musikken.

Noget lignende er tilfældet med programmeret lys. Nu betragter jeg ikke kunst som oplevelse, og hvornår man måtte have fået nok af den ene eller anden form for kunst, ved jeg ikke. Som jeg ser det, er lyskunsten nært forbundet med fundamentale forhold i vores virkelighedsforståelse i og med studiet og forståelsen af, hvad lys og energi er, har spillet en så central rolle siden slutningen af det 19. århundrede, f. eks. vekselvirkningen mellem materie og energi, så hvad det angår, har jeg ikke fået nok.

Om kunstneren

Thorbjørn Lausten er hædret med bl.a. Kritikerprisen og Eckersbergmedaljen. Lausten er repræsenteret på følgende museer: ARoS Kunstmuseum, Århus. Arken, Ishøj. Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg. Fyns Kunstmuseum, Odense. Herning Kunstmuseum, Herning. Køge Skitsesamling, Køge. Museum am Ostwall Dortmund, Dortmund. Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg. Randers Kunstmuseum, Randers. Statens Museum for Kunst, København. Sønderjyllands Kunstmuseum, Tønder. Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø. Zentrum für Kunst und Medien-Technologie, Karlsruhe.

Se desuden: www.luxpress.dk

Formidlingsprogram

Søndag d. 25. januar kl. 13:00 og 14:30 - Offentlig omvisning

Søndag d. 1. februar kl. 13:00 - Offentlig omvisning

Lørdag d. 7. februar kl. 13:00 - "Blitz. Podcast din lyskunst"

Søndag d. 8. februar kl. 13:00 - "Blitz. Podcast din lyskunst"

Tirsdag d. 10. februar kl. 13:00 - "Blitz. Podcast din lyskunst"

Torsdag d. 12. februar kl. 13:00 - Fortælletæppe for børn

Fredag d. 13. februar kl. 13:00 - "Blitz. Podcast din lyskunst"

Lørdag d. 14. februar kl. 12:00 og 14:00 - "Blitz. Podcast din lyskunst"

Søndag d. 15. februar kl. 13:00 - "Blitz. Podcast din lyskunst"

Lørdag d. 21. februar kl. 15:00-16:30 - Foredrag v. udstillingskurator,
cand.mag. Jan Ulrik Chrintz Juhl: "Herregårdsmiljø og lyskunst"

Søndag d. 1. marts kl. 13:00 - Offentlig omvisning

Lørdag d. 7. marts kl. 15:00-16:30 - Foredrag v. forfatter, cand.
mag. Helge Krarup: "Lyskunst i Danmark"

Torsdag d. 2. april kl. 19:00-22:30 - Afslutningsfest/Finissage

Søndag d. 5. april kl. 13:00 - Offentlig omvisning

Søndag d. 12. april kl. 13:00 - Fortælletæppe for børn

OFFENTLIGE OMVISNINGER I MUSEET
Gratis, når entré til museet er betalt
Billetter kan hentes ved skranken samme dag fra kl. 11:00
Max. 30 deltagere

LØRDAGSFOREDRAG I FOREDRAGSSALEN
Kr. 50, ekskl. entré til museet
Mulighed for reservation af billetter ved henvendelse til museet
Max. 50 deltagere
Foredragene er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet i Nykøbing
Falster

"BLITZ. PODCAST DIN LYSKUNST"
Workshop for børn og unge. Gå på opdagelse i museet og lav
moderne radio om kunstværker med lys. V. kunstner Astrid Lomholdt
Gratis for børn og unge fra 7 år
Billetter kan hentes ved skranken samme dag fra kl. 11:00
Max. 20 deltagere. Varighed: ca. 90 min.

FORTÆLLETÆPPE FOR BØRN - BILLEDSAMTALER
Gratis for børn i alderen 5-11 år
Billetter kan hentes ved skranken samme dag fra kl. 11:00
Max. 10 deltagere

AFSLUTNINGSFEST/FINISSAGE
Oplev den udendørs lyskunst under og efter solnedgang samt de indendørs
kunstværker tilsat festlig klassisk og rytmisk musik. Gratis, når entré til
museet er betalt. Drikkevarer og snacks kan købes i caféen

Presse

Se indslag på TV2 Øst 20. jan. 2009
(åbner i nyt vindue)

Udstillingsprojektet er støttet af

Aage Maagensen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Bang & Olufsen, Nykøbing Falster
BERA Stillads- og Liftudlejning A /S
Guldborgsund K ommune
LAG Guldborgsund
Revision Syd
Lindpro A /S
Nordea
Nykredit
Kunstrådets Billedkunstudvalg