
Ole Kielberg: Bloomsbury Square, 1975
Tilhører Fuglsang Kunstmuseum
Eftersom vandfarvemaleriet er let i oppakning, tørrer hurtigt på papiret og
gerne er begrænset i format, har det været en trofast rejseledsager. Alene
eller i kombination med blyant og pen er vandfarven således velegnet til
udførelsen af hastige skitser, et malerisk indslag i tegnede studier, men
også til selvstændige kunstværker, hvor lys, skygge og farvespil er
nedfældet med et ofte umiddelbart og æterisk udtryk til følge.
Ophængningen i Fuglsang Kunstmuseums papirsal viser en række
rejsebilleder fra museets samling af kunst på papir, der giver eksempler på
udenlandske motiver, hvis geografiske radius strækker sig fra Grønland i
nord til Kenya i syd, og præsenterer derved bl.a. Johannes Larsen: Grønland,
Frede Christoffersen: Paris, Godfred Christensen: Rom, Ole Kielberg: London,
Martinus Rørbye: Italien og Ole Vincent Larsen: Kenya.
Perioden strækker sig fra 1800-tallets begyndelse til slutningen af det
tyvende århundrede.
Ganske naturligt har kunstnerne skildret mødet med det fremmede forskelligt.
Nogle er gået til opgaven med videnskabelig akkuratesse, andre henført til
sansemættede øjebliksbilleder. Nogle har fokuseret på det specifikt
eksotiske, andre har søgt det almengyldige.
De udvalgt værker viser det hele, men er ikke ophængt stringent efter
kunstner, kronologi eller geografi. Derimod gives her et bud på, hvordan
værker malet i vandfarve kan klæde hinanden i komposition, form eller
farvevalg - på tværs af kunstnere, perioder og motivvalg.