Undervisningsmateriale

AKTIVITETSARK

 

I forbindelse med alle særudstillinger hen over året udvikler Fuglsang Kunstmuseum kreative og sjove aktivitetsark til indskolingsklasser eller børneinstitutioner, der ønsker at være i museet på egen hånd.

Med ark og materialeposer kan man gå på opdagelse i udstillingen og fordybe sig foran værkerne – med små praktiske undersøgelser og lidt underholdende tekst om kunsten og kunstnerne.

Målgruppe: 0.-3. kl. (kræver hjælp til oplæsning)


Fag: Billedkunst og dansk


Pris: GRATIS. Ark og materialer samt indgang på museet er gratis for skoler og institutioner.


Meld gerne
 jeres ankomst en uge i forvejen, så vi er sikre på at have ark klar til jeres gruppe. 


Sted: Fuglsang Kunstmuseum

 


UNDERVISNINGSMATERIALE


Fuglsang Kunstmuseum arbejder i øjeblikket sammen med Sophieskolen i Nyk F om udvikling af nyt undervisningsmateriale til 6. og 7. klassetrin. Det er et kreativt dansk- og historiefagligt forløb med fokus på tid, ro og fordybelse. Der arbejdes med opgaver og små øvelser knyttet til udvalgte kunstværker, som fremmer elevernes oplevelse af og refleksion over, hvordan kunsten, museumsrummet og omgivelserne kan bruges som rum til ro og fordybelse. Desuden arbejder eleverne kreativt med værkproduktioner med inspiration fra 1950’ernes abstrakte kunst. (klart til brug efteråret 2018)


Målgruppe: 6. og 7. kl.


Fag: Dansk, historie


Desuden samarbejder Fuglsang Kunstmuseum med Vordingborg Gymnasium omkring undervisningsmateriale samt forslag til eksamensspørgsmål for billedkunst i gymnasieskolen. Udgangspunktet er landskabskunst fra museets samling med perspektiver til samtidsfotografi, landart og installationskunst under overskriften På landskabelig vis. (klar til brug efteråret 2018)


Målgruppe: Gymnasium og HF


Fag: Billedkunst