P.C. Skovgaard

P.C. Skovgaard Parti fra Møns Klint

P.C. Skovgaard (1817-1875): Parti fra Møns Klint, 1852
Fuglsang Kunstmuseum

PROJEKTBESKRIVELSE

 

Arrangører

Fuglsang Kunstmuseum: September 2010 - Januar 2011
Skovgaard Museet: Januar - Maj 2011

 

Baggrund

Fuglsang Kunstmuseum og Skovgaard Museet er gået sammen om at skabe den første store forskningsbaserede udstilling nogensinde om guldalderkunstneren og nationalromantikeren P.C. Skovgaard.
På Skovgaard Museet er han naturligt en hovedfigur i museets samlinger, men også i Fuglsang Kunstmuseums samlinger er P.C. Skovgaard en centralt placeret kunstner. Skovgaard er repræsenteret med flere af sine hovedværker i museets fine guldalderudstilling. Flere af museets motiver stammer fra museets geografiske opland, og som den første af guldalderkunstnerne, der vedholdende dyrkede motiver fra bl.a. Møns Klint, Præstø og Iselingen ved Vordingborg, er han en indgangsfigur til den landskabstradition, der er et fokusområde i Fuglsang Kunstmuseums samlinger.

 

P.C. Skovgaard udstillede løbende på Charlottenborgs udstillinger, mens han levede. Den hidtil største præsentation af kunstnerens værker fandt sted i 1917; en udstilling, der markerede 100-året for kunstnerens fødsel. Udstillingen præsenterede mere end 800 værker af P.C. Skovgaard.
Kunstneren er senest blevet præsenteret i en større udstilling i 1967, hvor et udvalg af hans værker blev vist på Skovgaard Museet. Siden har der været stille omkring kunstneren, der primært har været vist i forbindelse med mindre fokus-udstillinger eller som deltager i tematisk anlagte særudstillinger.


Det vekslende udstillingsmæssige fokus, der er blevet kunstneren til del, afspejler sig også i den eksisterende litteratur. Her findes primært mindre bøger og artikler om kunstneren, men en forskningsbaseret grundbog om kunstneren savnes endnu.
 Skovgaard fremstår således om den væsentligste af guldalderens kunstnere, der endnu ikke er blevet sat ind i en sådan kontekst. Disse forhold grunder sig formentlig i det forhold, at receptionen af P.C. Skovgaard længe har savnet et nuanceret og bredt kildegrundlag at forholde sig til, da de væsentligste kilder om kunstneren længe har været utilgængelige. På Skovgaard Museet findes imidlertid mere end 500 breve af kunstneren, og disse kan nu for første gang inddrages i et forskningsprojekt om kunstneren.

 

Forskningsprojektet

 P.C. Skovgaards værker har ikke tidligere været genstand for dybdeborende videnskabelig forskning, og der er således ikke gennem længere tid publiceret mere sammenhængende, analytisk ny viden om kunstneren. Han nævnes ofte i oversigtsværker, men der savnes en bredere, mere grundlæggende viden om kunstneren, der aldrig er blevet behandlet i større udstrækning. Dette er blevet så godt som alle Skovgaards samtidige kunstnerkolleger til del, men endnu har ingen - helt ufortjent - taget Skovgaards værker op til revision og nysyn.
Denne problematik grunder sig på flere forhold, hvoraf kunstnerens omfattende produktion, der ikke har været genstand for et større katalogiseringsarbejde ud over det, den første leder af Skovgaard Museet, Harald Ditzel, foretog i 1967, formentlig har været medvirkende til at stille sig i vejen for andre forskeres undersøgelse af materialet.

 

Skovgaard befattede sig primært med landskabsgenren, og denne genre fandt en bred afsætning også hos det private publikum, hvorfor en del værker stadig befinder sig i privat eje. Kunstneren er selvsagt også repræsenteret på flere af de danske kunstmuseer, men de mange værker på private hænder i ind- og udland har formentlig til en vis grad vanskeliggjort evt. tidligere bestræbelser på at kortlægge kunstnerens oeuvre mht. videre forskning.

Væsentlige dele af både den ældre og nyere litteratur om den danske guldalderkunst har haft et biografisk og/eller stilistisk udgangspunkt. De to institutioner ønsker imidlertid at videreudvikle og nuancere denne traditionelle tolkningsmodus ved at inddrage andre vidensfelter i fortolkningen og analysen af kunstnerens værk, og herigennem ikke blot give P.C. Skovgaard en markant placering i den danske kunsthistorie, men også overordnet bidrage til at videreudvikle forskningstraditionen i feltet omkring den danske guldalderkunst.


Det er således de to museers ambition for første gang i en større publikation med forskningsmæssig tyngde at give P.C. Skovgaard en distinkt position i den danske kunsthistorie, der vil tydeliggøre ikke alene hans betydning i hans samtid, men også den pionerindsats han ydede for udviklingen af det danske landskabsmaleri, der i nærværende forskningsprojekt bl.a. tolkes som et væsentligt udtryk for en ny borgerlig selvforståelse og opfattelse af det nationale.
Projektet sigter mod at bidrage med grundforskning i P.C. Skovgaards værker og motivverden, og derved skabe ny viden om en kunstner, de fleste anerkender betydningen af, men som endnu ikke er blevet belyst i større omfang.

 

Projektet skal munde ud i en stor særudstilling med kunstnerens værker samt en antologi om kunstneren.

 

Projektdeltagere

Museumsinspektør ved Fuglsang Kunstmuseum, mag.art. Gertrud Oelsner
Museumsinspektør ved Skovgaard Museet, Ph.d. Karina Lykke Grand

Ret til ændringer forbeholdes.

 

GOH februar 2009