Thorald Brendstrup

FORSKNINGSPROJEKT:
I Guldalderens skygge
Maleren Thorald Brendstrup (1812-83)

 

Ribe Kunstmuseum 19. april - 3. juni 2012
Fuglsang Kunstmuseum 15. juni - 23. september 2012

 

Formålet med forskningsprojektet I guldalderens skygge - maleren Thorald Brendstrup (1812-83) er at fremdrage ny og fremadrettet viden om de to museers tilsammen betydelige samlinger af den endnu forholdsvis ubeskrevne maler Thorald Brendstrup.
I betragtning af kunstnerens indiskutable kvaliteter og den overraskende mangelfulde belysning heraf, er de to institutioner gået sammen om en fælles forskningsbaseret markering af 200-året for hans fødsel.

 

Fuglsang Kunstmuseum har en betydelig repræsentation af Brendstrups værker i samlingerne; ikke mindst fordi Brendstrups værker på én gang forener det kvalitetsbetonede landskabsmaleri med et lokalt forankret blik: Blandt Brendstrups væsentligste motivkredse findes således en række billeder fra geografien omkring Maribo Sø med Søholt Gods og den pittoreske sønatur som et naturligt motivisk knudepunkt. Brendstrup tilhørte en pionergeneration, der på én gang satte landskabsmaleriet på dagsorden som tidens væsentligste maleriske anliggende og udvidede landskabsmaleriets geografiske horisont til også at indbefatte nogle af rigets fjernere beliggende egne.


En forskningsbaseret undersøgelse af Brendstrups værker er væsentlig i Fuglsang Kunstmuseums optik, da ny- og merviden om kunstnerens værker vil udgøre et væsentligt bidrag til belysning af museets særlige profil: Museet er decentralt placeret i det danske kunstmuseumslandskab, og det har landskabskunsten som sit hovedvirkefelt. Thorald Brendstrup var således en af de første guldalderkunstnere, som krydsede grænsen fra Sydsjælland og gjorde de sydligt liggende øer til billedkunstneriske motiver, og som sådan har en forskningsbaseret undersøgelse vidtrækkende betydning for museets og samlingernes identitet.

 

I forskningsprojektet ønskes klarlagt, hvilken betydning Brendstrup spiller i den danske kunsthistorie, hvor han står i skyggen af de kanoniserede guldaldermalere som f.eks. J.Th. Lundbye, Christen Købke og P.C. Skovgaard. Disse har alle været genstand for dybereliggende forskningsbaseret arbejde - Skovgaard senest i efteråret 2010 - men denne opmærksomhed har aldrig været Brendstrup til del. Kunstnerens forankring i de samarbejdende museers samling og deres lokale geografi, gør det oplagt at markere 200-året for hans fødsel med en faglig forskningsindsats.

 

 Forskningsprojektet vil sætte fokus på Brendstrups placering blandt tidens øvrige billedkunstnere, såvel i ind- som udland. I forhold til sidstnævte skal det noteres, at Brendstrup hørte til blandt guldalderens mest berejste kunstnere med ophold i både Portugal, Dresden, Prag, Wien, Salzburg, Tyrol, Venedig, Firenze og Rom i perioden 1847-50, og igen i 1857-61 i Portugal, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien. Sammenlagt var Brendstrup på rejse i mere end syv år, hvilket givetvis har bidraget til, at kunstneren herhjemme næsten er gået i glemmebogen.


Foruden Brendstrups virke i Danmark og i udlandet vil forskningsprojektet inddrage mentalitetshistoriske perspektiver, idet også åndshistoriske, politiske og samfundsmæssige forhold vil blive inddraget. Foruden de værker, der findes i danske museer og samlinger, vil forskningsprojektet også inddrage de bevarede korrespondancer, der findes i hhv. Det Kgl. Bibliotek og privateje.
Projektet ønskes formidlet i en forskningsbaseret publikation, som udgives i forbindelse med udstillingen. Publikationen vil få antologiens form for derved fra forskellige positioner og vinkler at kunne pege på Brendstrups betydning.

 

Brendstrup er kun i meget ringe grad beskrevet i litteraturen, der begrænser sig til to mindre artikler af den forhenværende leder af Storstrøms Kunstmuseum, rektor Henrik Hertig, ligesom museumsinspektør ved Fuglsang Kunstmuseum, Gertrud Oelsner i 2005 skrev artiklen "En pioner ved Maribo Sø" (14 sider). Han omtales også en passant i kunsthistoriske oversigtsværker, men ellers eksisterer der ingen litteratur. Der savnes således både faglig dybdegående og analytisk ny viden om kunstneren.

Når det forholder sig således skyldes det formentlig, at kun 24 registrede værker befinder sig i offentlige samlinger, ligesom han tilbragte endog meget lange perioder på rejse i udlandet. De efterladte breve er relativt sparsomme af antal, og egentlige dagbøger beror ikke i offentlige samlinger. Kilderne til kunstnerens liv er således vanskeligt tilgængelige, og det eksisterende materiale kun sparsomt anvendt i den eksisterende litteratur.

 

Mange af Brendstrups samtidige blev tilgodeset i den bølge af kunstnermonografier, som udkom gennem Kunstforeningen i årene omkring år 1900, men det gælder ikke Brendstrup, der sammen med andre, glimrende samtidige malere som bl.a. Godtfred Rump og C.A. Kølle er en del af kunsthistorien qua deres billedmæssige repræsentation i samlinger og privateje, men ikke i den eksisterende kunstlitteratur.

 

Projektet er første udmøntning af Ribe Kunstmuseums og Fuglsang Kunstmuseums strategiske forskningssamarbejde; gennem de kommende fire år skal nærværende forskningsprojekt således efterfølges af flere kommende fællesmuseale forskningsprojekter.